Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Gyselig jul
Læseværktøj

Fortabt for evigt

side 1
/ 8

Rasmus svarer ikke med det samme.
Han går lidt videre, mens han holder fast i tovet.

- Rasmus? siger Lærke.
- Gider du ikke godt?
Jeg tør ikke selv gøre det.
Det er en helt ny iPhone.
Jeg har fået den på forskud.
Min mor flipper helt ud, hvis den er blevet væk.

Rasmus ånder dybt ind.
Så giver han slip på tovet,
vender sig om og smiler til Lærke.

side 2
/ 8

- Klart, siger han. - Jeg skal nok finde den!
- Åh, Rasmus, du er bare den bedste, siger hun lavt.
- Er du blevet helt skør? Du kan da ikke slippe tovet!
siger Kasper. Han går lige bag Lærke.
- Bare rolig, jeg finder jer igen lige om lidt,
svarer Rasmus.

Han venter, til de alle sammen er gået forbi ham.
Julie er én af de sidste. Hun klamrer sig til tovet
med begge hænder og råber efter ham:

- HH sagde, at vi var fortabt,
hvis vi gav slip på tovet. Fortabt for evigt!
- Slap nu af, det er jo kun en leg,
siger Rasmus højt. - Jeg er ikke bange ...

side 3
/ 8

Han ser efter de andre og tænker,
at det er løgn. Han ER bange.
Nu er de andre væk. Han kan ikke se dem.
Han kan kun høre vinden suse højt oppe i træerne.

Han går et par skridt tilbage,
mens han tænker på de tændte lygter.
De vil hjælpe ham med at finde vej.
Men så går det op for ham, at de er væk.
Nissen, der så ud som deres lærer Erik,
har nok samlet dem op på vejen hjem mod hytten.
Rasmus ryster på sine hænder.
Nu må han bare ikke tabe sin egen mobil!
Julies ord bliver ved at give genlyd i ham.
Fortabt for evigt ... Nej, det er bare noget pjat.

side 4
/ 8

Men han kan ikke lade være at tænke på det,
HH sagde om Julespøgelset.
Drengen der for over 100 år siden
gik hen til sin mormor med en kurv med julemad.
Han blev væk i Stenskoven.
Derfor færdes hans ånd stadig i skoven til jul.

Med ét kommer han i tanke om,
at han kan ringe til Lærkes mobil.
Han ringer op og står spændt og lytter.
Han kan ikke være ret langt fra det sted,
hvor hun tabte sin mobil.
Bare hun nu ikke har sat den på lydløs.
Hans puls hamrer i ørerne, mens han lytter.
Det føles, som om mørket rykker ind på ham.

side 5
/ 8

Nu kan han høre Lærkes mobil ringe.
Lyden er ganske svag.
Den kommer fra et andet sted,
end han havde regnet med.
Han går et par skridt, men så holder lyden op.
Han ringer op igen.

Er der ikke nogle sære lyde i skoven?
Kviste der knækker.
Det er som om, der går nogen bag ham.
Rasmus kommer til at fryse.
Han ringer og ringer.
Til sidst er lyden helt tæt på.
Han puster ud.
Så skal han bare prøve at finde de andre.

side 6
/ 8

Han tænker på den mistelten,
der hænger over døren i hytten,
hvor de skal feste lidt senere.
Måske giver Lærke ham et kys,
fordi han har fundet hendes mobil.

Dér er den.
Idet han rækker hånden ned for at tage den,
hører han en ganske svag stemme:

- Rasmus? Er det dig, Rasmus? Hjælp mig, Rasmus ...

Et hæst skrig lyder i mørket.
Det varer lidt, før Rasmus kan høre,
det er hans eget skrig.

side 7
/ 8

- Du skal ikke være bange, mumler stemmen.
- Hjælp mig!

Rasmus' hjerte hamrer hårdt.
Han drejer sit hoved og lyser med mobilen
hen mod det sted, den svage stemme kommer fra.
Lyset falder på et sært væsen, som har horn i panden.
Det farer gennem Rasmus, at det er en djævel ...

side 8
/ 8
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat