Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Gyselig jul
Læseværktøj

Drengen med kurven

side 1
/ 8

- Rasmus, det er da dig, ikke? kommer det lavt fra det mærkelige
væsen med horn i panden.

Rasmus er blevet tør i munden. Skikkelsen, som ligger på
skovbunden, ligner en djævel. Men den lyder ikke som en djævel.
Faktisk ligner stemmen temmelig meget Ibs fra naturfag.

- Ib? hvisker Rasmus.
- Ja, for pokker, svarer Ib.
- Jeg var på vej hen til min post, men jeg snublede over en trærod.
Jeg tabte lommelygten, og jeg har forvredet min ene fod.

Rasmus bliver ved at lyse på ham med mobiltelefonen. Det må vel
være Ib, selvom han ser meget underlig ud.

side 2
/ 8

- Du må hjælpe mig op, siger Ib utydeligt.
- Øh, hvad er det for noget med de horn? spørger Rasmus.
- Jeg skal forestille en julebuk, sukker Ib tungt

En julebuk? Rasmus ser den julebuk for sig, som de altid har
stående hjemme i stuen til jul. Den er lavet af strå, har et rødt bånd
om maven og ser rigtig hyggelig ud. Men Ib ser alt andet end hyggelig
ud. Alligevel træder Rasmus helt hen til ham og rækker en hånd frem
mod Ib.

- Træk til! siger Ib, og pludselig står han ved siden af Rasmus.

Han hiver en maske med horn af ansigtet. Nu bliver hans stemme
tydelig.

side 3
/ 8

- Hjælp mig med at finde lommelygten, Rasmus. Jeg havde også
en fakkel med, men den nåede jeg ikke at få tændt.

Rasmus lyser på skovbunden, og lidt efter finder de lommelygten.
Ib humper rundt på ét ben. Han tænder lygten, og lyskeglen skærer
sig gennem mørket. Rasmus kan se resten af hans dragt. Den er godt
lavet og ligner en grå, strid pels med en pukkel på ryggen. Et øjeblik
efter har Ib også fundet faklen.

- Jeg går tilbage til spejderhytten og får en forbinding om min ankel,
siger han.
- Skal jeg hjælpe dig? spørger Rasmus. Han har ikke lyst til at være
alene i skoven igen.
- Jeg kan støtte mig til faklen. Men det var jo meningen, at jeg skulle
have ført jer hen til den sidste post i skovkanten. Ib ryster på hovedet.
- Det er HH´s søn, der er klædt ud som spøgelsesdrengen med
kurven. Se, jeg tror, de andre går derhenne ...

side 4
/ 8

Han peger på noget bag Rasmus, og Rasmus vender sig om og kigger.
Ganske svagt kan han høre nogle stemmer, og mellem træerne er
der også spredte lysglimt.

- Gå bare hen til dem, Rasmus, siger Ib.
- Så giver jeg spøgelsesdrengen besked om, at han skal vise jer vej
tilbage til hytten.
- Okay, siger Rasmus. På en måde vil han gerne være sammen
med de andre igen. Især Lærke. Han glæder sig til at give hende
mobilen og se, hvor glad hun bliver.
- Vi ses i hytten, siger Ib. - I skal bare gå hen mod skovbrynet,
det er den her vej! Ib peger i den retning, de skal gå.
- Fint nok, siger Rasmus.

Så begynder Ib at humpe væk, og Rasmus går hen mod de svage lys.
Men det er, som om de er blevet svagere nu. Han kan heller ikke
rigtig høre deres stemmer mere. Nogle gange synes han, han kan
høre noget, men når han stopper op og lytter efter, er der alligevel
ikke noget. Ikke andet end vinden i trækronerne.

side 5
/ 8

Rasmus vender sig om for at se efter Ib, men han er forsvundet.
Han begynder at fortryde, at han ikke fulgte med Ib ud af skoven.
Men er der ikke lys derhenne? Rasmus får nyt mod, han snubler af
sted i mørket over sten og rødder, og pludselig falder han, så lang
han er. Han lander på noget mos, så det gør ikke ondt. Men da han
kommer op igen, er det svage lys helt væk. Han kigger rundt til alle
sider. Han kan ikke finde ud af, hvilken retning han gik i.
Han bestemmer sig for en retning og går halvtreds skridt. Så går han
halvtreds skridt i den modsatte retning. Han aner ikke, hvor han er.
Hjertet hamrer, og han synes, der er gået meget lang tid.
Måske kommer han aldrig ud af skoven igen? Præcis ligesom
spøgelsesdrengen, der ville skyde genvej med julekurven til sin
bedstemor.
En høj, skarp lyd får ham til at skrige. Skriget hænger stadig mellem
træerne, da det går op for ham, at han har fået en sms.
Med rystende hænder får han klikket den frem.
Beskeden er fra Kasper:

side 6
/ 8

"Hvor er du? Vi er gået tilbage til hytten, og HH er ved at flippe helt
ud over, at du ikke er med!"

Rasmus trykker på "ring op" og presser mobilen til øret. Han må have
hjælp til at finde ud. Men der sker ingenting. Han kigger på mobilen.
Den er helt død. Det forstår han ikke, han ladede den jo op i morges.
Men måske har han brugt alt for meget strøm på at gå og lyse med
den? Nu kan han ikke engang gøre det mere. Han går lidt videre på
må og få, mens han kæmper for ikke at gå i panik.
Med ét kommer han til at fryse. Der bliver iskoldt omkring ham,
og han kan se sin egen ånde som store, hvide skyer foran sig.
Et sekund efter kan han også se noget andet. En tåget plet et stykke
væk tager form af et menneske, jo tættere han kommer på den.
Rasmus sætter farten op, så meget han kan. Nu kan han tydeligt
se skikkelsen.

side 7
/ 8

Det er en dreng omtrent på hans egen højde. Hans ansigt og hænder
er så hvide, at det ser ud, som om han lyser en lille smule.
Drengens tøj er laset, og han har en kasket på hovedet. Foran sig
bærer han en kurv, og nu rækker han den frem mod Rasmus
uden at sige et ord.

side 8
/ 8
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat