Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Gyselig jul
Læseværktøj

Et kys under en mistelten

side 1
/ 9

Rasmus frøs i forvejen. Kulden var kommet temmelig brat.
Ved synet af drengen med kurven føles det nu, som om han befinder
sig i en dybfryser, men så tager han sig sammen. Ib sagde jo selv,
at det var HH´s søn, der var klædt ud som spøgelsesdrengen.
Han skulle være den sidste post på natløbet, og Ib ville bede ham
om at følge dem tilbage til spejderhytten.

- Fin udklædning, siger Rasmus.
- Så nåede de andre fra klassen altså slet ikke hen til dig, før de blev
bange og løb tilbage til hytten?

Drengen svarer ikke. Hans rødrandede, mørke øjne udvider sig,
som om han bliver overrasket.
Rasmus smiler lidt. Han har oplevet så meget uhyggeligt på det
her natløb, at der efterhånden skal noget til at skræmme ham.

side 2
/ 9

- Nå, men jeg skal tage kurven, ikke? siger Rasmus og træder et skridt
frem mod drengen.

Drengen nikker stumt, og Rasmus rækker ud efter kurven.
Den ser meget tung ud, men det er den slet ikke. Faktisk vejer
den ingenting. Rasmus undrer sig. Han troede, der var slikposer
i kurven. Der plejer at være en slikpose til alle i klassen hvert år til jul,
betalt af klassekassen.
Et øjeblik havde han også håbet på, at han ville være lidt af en helt,
når han kom tilbage til hytten med kurven. Men det er han måske
alligevel. I hvert fald har han Lærkes mobiltelefon med tilbage,
og det bliver hun nok glad for.

- Hvordan kommer vi ud af skoven? spørger Rasmus.

side 3
/ 9

Drengen løfter langsomt sin højre hånd og peger.
Det er den modsatte retning af, hvad Rasmus har forestillet sig.
Men drengen har ret. For da Rasmus går et par skridt fremad,
kan han se nogle oplyste vinduer. Det må være den gamle
spejderhytte. Han vender sig om og ser på drengen.

- Skal du med eller hvad? spørger han.

Drengen ryster på hovedet, og Rasmus trækker på skuldrene.
Det må han jo selv om. Han holder godt fast om den lette kurv
og småløber gennem skoven.
Nu forstår han slet ikke, hvorfor han ikke fik øje på hytten noget før.
Den er strålende oplyst, og nu står det tændte juletræ også udenfor.
Han kommer fri af skoven og spurter det sidste stykke hen mod
hytten, mens han råber og vinker.

side 4
/ 9

Der står en hel flok udenfor hytten, og de vender sig alle sammen
om. Han genkender HH i julemandstøjet, de to nissedamer, Erik fra
engelsk i nissetøjet og Ib, som har skubbet masken med hornene op
i panden. Han støtter sig til en fakkel og har fået bundet noget stramt
om den ene ankel.

- Rasmus! råber Kasper og styrter hen mod Rasmus.
- Rasmus! råber Lærke og løber endnu stærkere.

De når hen til Rasmus samtidig, og de har HH lige i hælene. Han ser
både vred og bekymret ud.

- Hvor pokker har du været, dreng? spørger han hæst.
- Jeg ... tabte noget, som jeg måtte lede efter, forklarer Rasmus.
- Men jeg fandt den sidste post, og jeg har kurven med tilbage!

side 5
/ 9

Han holder den frem mod dem, og der bliver helt stille.
Helt, helt stille…
Rasmus forstår det ikke. Han ser på kurven. Men den er væk.
Han kan kun se sin hånd.

- Selvfølgelig fandt du ikke den sidste post, siger HH langsomt.
- For det var min søn Ulrik. Han var klædt ud som spøgelsesdrengen
med kurven, og han kom tilbage sammen med alle de andre.
- Det er rigtigt nok! siger Kasper og rækker en stor slikpose frem mod
Rasmus.
- Der var slikposer til os alle sammen i kurven, og jeg tog én til dig!

Rasmus knuger om slikposen og ser hen mod hytten. Derhenne står
en fyr, der er klædt ud i en gammeldags, stribet frakke og med store
støvler. Han har en tom kurv over armen. Men han er meget højere
end den dreng, Rasmus mødte i skoven, og kurven ser helt lys og ny ud.

side 6
/ 9

- Det var ikke ham, jeg mødte, mumler Rasmus.
Der bliver igen helt stille.
- Nej, nu glemmer vi alt det pjat, kommer det så fra HH.
- Det er bare din fantasi, der er løbet af med dig. Men nu er du
kommet tilbage, og vi skal feste og jule. Ho ho ho!

Han bliver ved med sit "ho ho ho", mens han går hen mod hytten
og vifter alle de andre ind. De myldrer ind, glade og lettede over
at festen kan begynde.

- Kom nu! siger Kasper og begynder at løbe efter HH.

Lærke bliver stående sammen med Rasmus. Hun ser op på ham
og smiler.

- Fandt du min mobil?

side 7
/ 9

Rasmus blinker mod hende. Hun ser så sød ud, og han er holdt op
med at fryse.

- Den er her, svarer han og finder den i lommen.
Lærke lyser op.
- For godt! Så kan vi skrive sammen hele julen og fortælle,
hvad vi har fået i julegave og alting!

Nu bliver Rasmus varm hele vejen igennem. Lærke tager ham
i hånden og trækker ham hen mod spejderhytten.

- Kom lige, jeg skal vise dig noget!
- Hvad? spørger Rasmus.

De er nået helt hen til hytten. Varme og julemusik bølger ud gennem
den åbne dør, og de kan høre de andre grine og råbe derinde.
Rasmus kigger tilbage mod den mørke skov. Han kan ikke rigtig
glemme den dreng, han mødte derinde.

side 8
/ 9

- Du skal stå lige dér! siger Lærke og puffer til ham.

Rasmus kigger op. Han står lige under misteltenen. I det samme
stiller Lærke sig på tå og kysser ham på munden. Og pludselig har
Rasmus glemt det med drengen i skoven. Næsten.

- Glædelig jul, Rasmus, hvisker Lærke.
- Du må også gerne give mig et kys!

side 9
/ 9
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat