Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Ingen jul uden nisser
Læseværktøj

Hvad er en nisse?

side 1
/ 6

"Hvor er det koldt," hvisker Nille.
"Og lyst," siger Nuller og gemmer sig bag Nok.

De går langsomt hen ad gaden,
imens de ser sig om til alle sider.
Der hænger gran og hjerter og lys
på husene og i kæder hen over vejen.

"Vi må da kunne finde noget at spise," siger Nok.

Der er masser af mennesker på gaden,
og de har travlt og går med lange skridt.
På hjørnet står der en mand og spiller fløjte.

side 2
/ 6

"Hvor skal vi hen?" spørger Nille.
"Kan vi ikke gå tilbage til pigen?"
"Hold nu mund med den pige," vrisser Nok.
"Vi skal finde mad, og vi skal finde et sted at være,
UDEN PIGER DER TUDER."
"Du er dum og ond," siger Nille.
"Det er synd for Nanna."

Nille standser og ser sig tilbage.
Nok og Nuller er på vej videre,
da en dreng kommer drønende.

"Se, de små nisser," råber han.

Han kommer helt hen til dem,
hiver fat i Noks hue og trækker Nuller i skægget.

side 3
/ 6

"De er ægte, mor," råber han
og maser huen ned over øjnene på Nok.
"Det er sgu helt rigtige nisser."
"Tror du ikke bare, de er godt lavet?"
siger drengens mor uden at se ned
og trækker af sted med drengen.

"Kom nu, vi skal hjem og jule."
"Se på dem," råber drengen og forsøger at komme fri.
"Gråt tøj, rød hue og langt skæg.
Det er sgu da nisser."

Nille trykker sig op ad husmuren og lukker øjnene.

"Du ser for meget fjernsyn,"
siger drengens mor og sætter farten op.

side 4
/ 6

Nok, Nille og Nuller står helt stille
med hinanden i hænderne.

"Nisser," siger Nok. "Nisser. Hvad betyder det?"
"Det vil jeg også gerne vide," siger Nille.
"Hvordan kan vi være noget, vi ikke kender?"

Nuller ryster på hovedet.

"Det kan vi heller ikke," siger Nok.
"Men hvis vi ikke er nisser, hvad er vi så?" siger Nille.
"Og hvorfor ved vi det ikke?"

Hun ser på de to andre, som ryster på hovedet.

side 5
/ 6

"Lad os nu bare finde noget at spise,"
vrisser Nok og tramper sulten af sted.
"Selvfølgelig er vi ikke nisser."
"Nisser," råber en pige, som kommer gående imod dem.
"Søde, søde nisser. Se, far."

Pigen smiler og hopper og peger.
Hendes far bukker sig ned
og glor lige ind i hovedet på Nille, Nuller og Nok.

"De er virkelig fine," siger han
og rækker hånden frem imod dem.
"LØB," råber Nok. "Løb for livet."
"Hvorhen?" råber Nille.
"VÆK," råber Nuller.

Og så løber de alle tre, alt hvad de kan.

side 6
/ 6
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat