Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Ingen jul uden nisser
Læseværktøj

Overtro og gaveræs

side 1
/ 7

Nok smider sin ske på bordet.
"Jeg vænner mig ikke til det klister."
"Jeg synes nu, det smager meget godt,"
siger Nuller og fylder munden med risengrød.

Nille spiser uden at sige noget.

"Nanna og hendes far sidder i stuen
og fylder sig med gode sager med smag og knas,"
brummer Nok.
"Det er ikke rimeligt."

"Du skal ikke sige noget dumt om Nanna.
Hør, hvor trist hun er," siger Nille.

side 2
/ 7

"Nanna, der findes jo ikke nisser,"
lyder det fra stuen. Det er Nannas far.
Hans stemme er mørk og dyb.

Nisserne stiller sig i døren, så de bedre kan høre,
hvad Nanna og hendes far snakker om.

"Nisser findes," siger Nanna.
"Og jeg vil have jul ligesom alle andre."

"Nanna, hør nu her." Faren lyder træt.
"Det er fint nok med lidt gran og lys og den slags,
men julen er jo bare overtro og gaveræs.
Julemand og nisser findes ikke.
Det er dumt at narre sig selv.
Og i øvrigt er det jo ikke alle, som holder jul.
Der er masser af fornuftige mennesker rundt omkring.
Og vi er fornuftige mennesker, Nanna."

side 3
/ 7

"Nisser findes. Og jeg vil have jul.
Jeg vil have gaver ligesom de andre.
Og steg og brunede kartofler
og risalamande med kirsebærsovs.
Jeg vil danse om juletræet og synge julesange.
Og jeg vil også have min mor hjem."

Nanna har tårer i øjnene.
"Du savner også mor. Det er derfor,
du siger alle de dumme ting om julen,"
råber Nanna og rejser sig fra bordet.
Hun løber ind på sit værelse,
før hendes far kan nå at sige noget.

Nok, Nille og Nuller når lige at flytte sig,
før Nanna smækker døren i.
"Hørte I det?" snøfter hun.

side 4
/ 7

Nisserne nikker, for de ved ikke, hvad de skal sige.

"Vil I ikke godt være rigtige nisser?"
græder Nanna.
"Vi bliver nødt til at vise min far,
at julen virkelig findes."

Nisserne nikker og smiler, men de ser usikre ud.

"Jeg har læst noget om en, der bor på Grønland.
siger Nuller. "Han kaldes julemanden,
og han er meget stor og tyk og stærk.
Kan vi ikke få fat i ham?
Så kan han lige ordne julen og din far og det hele.
Og måske kan han hjælpe din mor
med at komme hjem?"

side 5
/ 7

Nanna ryster på hovedet.
"Jeg ved ikke, om julemanden findes.
Det er vist kun jer, som kan hjælpe mig."

"Der står da en masse om julemanden
i dine bøger," siger Nille.
"Jeg ved det," siger Nanna.
"Men man skal ikke tro på alt, hvad man læser."

"Jeg forstår ikke en lyd," siger Nok.

Nanna begraver sit ansigt i sin hovedpude.
"Det gør jeg heller ikke.
"Jeg vil bare gerne have jul. Og min mor."

side 6
/ 7

"Sig lige det der julevers igen," siger Nille.
"Som om det skulle hjælpe," sukker Nanna.
Men hun siger alligevel verset.

Mine nisser små og glade
laver julefest-ballade.
Hjerter, kager, julepynt
og et træ så kønt og grønt.
Julenisser er så sjove,
men nu skal I altså sove.

side 7
/ 7
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat