Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Ingen jul uden nisser
Læseværktøj

Jule-trylleri

side 1
/ 9

"Vaniljekranse, havregrynskugler,
jødekager og klejner."
Nille peger på skålene på bordet.

"VI KAN! Vi kan trylle," råber Nok.
"Vi kan lave jul. Mega jul."
"Hold på huen. Skynd jer at hente Nanna,"
Nuller står og hopper.

Stuen er pyntet med hjerter,
glimmer og pynt i alle farver.

Nok løber af sted, og kommer tilbage
med Nanna, som standser i døren.
"Fantastisk," siger hun og ser sig om.

side 2
/ 9

"Hvordan kunne jeg glemme
den vigtigste del af verset?"
siger hun og snupper en kage.

"Vi er supernisser, er vi ikke?"
Nuller slår Nok på skulderen.

Nanna smiler til de tre nisser.
"Det er fint, men...
der mangler lys på juletræet,
steg og sovs og risalamande …
og gaver."

"Hvad skal vi begynde med?"
spørger Nok.

side 3
/ 9

"Du har jo slet ikke fortalt os,
hvad du ønsker dig."
Nille ser på Nanna.

Nanna tænker sig om.
"At min mor var her," siger hun stille.

"Det er vist et lidt for stort ønske,
selv for en supernisse," siger Nille.

"Jeg ønsker mig også rulleskøjter,
en ny cykel, et løbehjul, tøj og … "

"Det er vist nok," Nille nikker.
"Vi skal jo også nå maden."
Nille ser på juletræet,
hvor der med ét ligger en stor stak gaver.

side 4
/ 9

Nanna klapper.

"Så er der også slik,"
Nille peger på juletræet.

Nanna løber hen til træet
og stikker en hånd ned i et kræmmerhus.
"Fantastisk," siger hun og fylder munden.

"Du må hjælpe os med julemaden,"
siger Nuller. "Hvad vil du have?"
"Steg, sovs, brunede kartofler ..."

Nanna tænker sig om.
Inden hun har tænkt færdig,
står fadene på køkkenbordet.
Nanna stikker en finger i sovsen.
"Den er god," siger hun.

side 5
/ 9

"Er det steg og brun sovs,
jeg kan lugte?" spørger Nannas far,
som kommer ind i køkkenet.
Han har redt sit hår og har hvid skjorte på.

Nanna smiler.
"Julemiddagen er næsten færdig."
"Træet er pyntet, og der er gaver.
Vi skal bare have dækket bord."

Nannas far henter tallerkener i skabet.

Nanna aer Nuller på kinden.
"Vi er klar," siger hun
og bærer fadene hen på bordet.
"Du skal også bare lige dække til nisserne."

side 6
/ 9

"Nanna!" faren ryster på hovedet.
"Det SKAL du," siger Nanna.
Faren ser på Nanna,
før han henter tallerkener,
glas og bestik til tre mere.

De sætter sig til bords.
Nok, Nille og Nuller sidder oppe på bordet.
Nannas far lader som om,
han ikke kan se dem.

"Hvor ser det godt ud," siger han.
"Måske er det alligevel dejligt
med lidt jul."
Han holder en lille pause.
"Selvom vi jo mangler mor."
Han trækker et fad hen til sig.

side 7
/ 9

Nanna smiler,
men ser ikke helt rigtig glad ud.
Der er stille i stuen, og så ringer det på døren.

Nanna ser forvirret ud,
men rejser sig og går hen og åbner.
"MOR!" Nanna kaster sig om halsen
på moren, som smider sin taske på gulvet.
De hyler begge to og danser rundt på gulvet.
"Men der var jo snestorm,"
siger Nanna og faren, som også har rejst sig.

"Det holdt op," siger moren.
"Pludselig holdt det op med at sne,
og stormen lagde sig.
Det blev helt stille.
Grønlænderne sagde,
at de aldrig havde set noget lignende.
Et mirakel nærmest."

side 8
/ 9

Nanna blinker til nisserne.
De smiler til hende.

"Hvor er her bare fint og julet,"
siger moren.

Nok rejser sig.
"Ja, og nu er det vist på tide,
at jeg smager noget af det sprøde,
der er oven på stegen," siger han.

"Selvfølgelig," griner Nanna.
"Alt hvad du kan spise."
"Hold på huen," siger Nuller.

"Så blev det alligevel jul."

side 9
/ 9
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat