Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Superhelten Snello
Læseværktøj

Maltes nye dragt

side 1
/ 2

Årets Forfatterspire 2012
Frederik Trung Andersen. 2.B. Baunehøjskolen.

"Jeg skal nok få dig næste gang Spiderman!" råbte Doc Ock og gik.
Spiderman svingede sig hjemad gennem byen.
Malte kiggede op fra bladet.
"Jeg vil også være superhelt.
Men jeg må få fat i en dragt."
Han rodede sit skab igennem.
Der var ikke noget, han kunne bruge.

"Vi kan købe en på fredag.
Så kan du bruge den til fastelavn," sagde mor.
Men Malte ville ikke ligne de andre superhelte,
og han lokkede mor til at sy en dragt.

Malte stod næste dag foran spejlet.
Den var lyserød og lilla.
Sad stramt.
Og han kunne se sine tynde arme og ben stikke ud.
"Jeg sad oppe i aftes og syede," sagde mor stolt.
"ØøHh, tak mor!" svarede Malte.
"Nu er jeg Superhelten Snello."
Snello var Maltes lille, hurtige hund som døde i julen.
Så nu var han og mor helt alene i lejligheden.
Han pakkede dragten ned i sin skoletaske.
Det var jo ikke til at vide, hvad der kunne ske.

Nede på den store vej susede bilerne forbi Malte.
Pludselig så han to biler.
I den ene bil sad en mand og så bange ud.
I den anden bil var to damer.
De havde solbriller på og grinede ondt.
Damerne kørte efter manden.
Stop! råbte Malte.
Men de stoppede ikke.
Malte så, at manden kørte hen mod parken.
Så løb han efter de to biler.
Han kunne mærke at han havde fået mere styrke.
Manden kørte ind i en mur.
Han faldt ud af bilen.
Damerne kom nærmere og nærmere.
Så væltede Malte et træ ned på vejen.
Damerne kørte ind i træet.
Malte ringede til politiet og ambulancen.
Han løb hen til manden og hjalp ham op.
Politiet og ambulancen kom.
"Tak fordi du hjalp. Du er en rigtig superhelt." sagde en betjent.
Damerne kom i fængsel, og manden kom på hospitalet.
Da Malte kom hjem fra skole, gik han ind i stuen til sin mor.
Han gav hende dragten.
"Jeg har ikke brug for dragten alligevel."
"Nå!" sagde mor.
Superhelten Snello gik ind på sit værelse.

side 2
/ 2
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat