Esther Dorothy Ackermann 4. klasse Sengeløse Skole
vandt 2. præmien i
Den Store Forfatterspire-konkurrence 2009
(Der er ingen let udgave).

Kapitel 1
Bang!
Endnu en gang var en stol brast sammen under hans enorme vægt.
John var 39 år.
Han vejede over 100 kg.

Han havde mørkt hår og et stort smil.
Han boede stadig hos sin mor i København.
Han havde engang lagt an på damen i
slikbutikken, men han fik hende ikke.
Nå, men nu må historien hellere starte.

Det startede med, at hans chef sendte bud efter ham.
"Du har nu haft job her i ’Bananer Til Dig’ i to måneder.
Men du har ikke solgt noget som helst," sagde chefen.
"Kan du se, det ikke går?"
"Jeg har overvejet at fyre dig," sagde han så.
"Hvad har du at sige?"
"Vil du ikke nok give mig en chance til?" peb John.
"Jo, jeg har en ting, der kan gøre det," sagde chefen endelig
"Hvad er det for et job?" sagde John glad.

"Jo, det er det, at ingen vil tage til Amazonasjunglen
og hente nogle specielle bananer.
Der går et rygte om en masse mærkelige dyr,
der alle er farlige.
Blå pantere, røde slanger og mange flere, så ingen tør.
Dit fly tager af sted i morgen tidlig klokken halv seks ved port 11,"
sagde chefen glad, inden John nåede at svare.

Kapitel 2
Næste morgen ti minutter over seks ankom John til lufthavnen
med to kæmpe kufferter.
Han så en lille butik og tænkte,
at han hellere måtte købe en lille ting til sig selv.
Han så, at der var en konkurrence, hvor man kunne købe en kupon
og måske vinde.

Han købte en lodseddel uden at vide, hvad man kunne vinde.
Han gik over til port 11 og så noget, der gav ham et chok:
Et kæmpe fly.
Da han kom ind i flyveren, kom der en stewardesse og tog hans jakke.
Han tog plads i flyet.
Mærkeligt nok var der kun pladser i siderne,
og han var den eneste i flyet.

Kort efter lettede flyet.
John vidste, at turen ville tage 12 timer, så han lagde sig og sov.

Pludselig var der nogen, der ruskede i ham.
Han for op af forskrækkelse,
men før han nåede at sige noget, fik han en taske i favnen.

En dør blev åbnet i flyet.
Mærkeligt nok var de stadig i luften
- og ikke nok med det, de var over en stor jungle.
En stemme bagfra råbte:
"Er du klar? "
"Til hvad? " råbte John
"Til at springe," råbte stemmen igen.
"Hvad?" råbte John.

"Neeej!"
BUMM!

Kapitel 3
"Av, åh mand!"
John åbnede sine øjne.

Det var først på aftenen, kunne han fornemme.
Da han kom på benene, opdagede han,
at alt var grønt omkring ham.
Han var midt i Amazonasjunglen.

Egentlig ville han skrige, men det turde han ikke.
Pludselig var der noget, der løb forbi inde i buskadset.
John prøvede at gemme sig, men det kunne han ikke.
Dyret kom nærmere.
John fik et chok. Foran ham stod en stribet frø.
Føj, den var mindst en halv meter høj.
Han begyndte at løbe.
Først langsomt, så hurtigere og til sidst løb han på fuld kraft.
Hold da op! Aldrig havde han løbet så hurtigt.
Han vendte sig og så, at han var kommet til en stor flod.

Han var tørstig og begyndte at drikke af den.
Føj!
Han fik noget blødt i munden.
Han spyttede det hurtig ud igen.
"En tudse!
Jeg havde nær drukket en tudse!!
Klamt!"

Senere på aftenen blev John træt,
så han lagde sig under et træ og sov.

Kapitel 4
Næste morgen var John øm i hele kroppen.
Han måtte hellere begynde at gå.
Han skulle jo nå at komme derhen, så hurtigt han kunne.

Han tog sit kompas og kort frem.
Det lå i den taske, han fik i favnen i flyet.
Han begyndte at gå.
Pludselig så han en rød slange.
Den var ikke specielt stor.
Men han blev alligevel bange, han rørte sig ikke.
Han begyndte at gå stille baglæns.
Nu var der noget, der rørte ham: en blå panter.
John skreg, og han begyndte at løbe og løbe.
Til sidst kom han til et lille hus.
Han standsede og bankede på i vild panik.
En gammel mand åbnede døren og lukkede ham ind i en fart.
Da han kom ind, lagde han mærke til den indretning, manden havde.
En masse bøger og billeder som så ud til at være meget gamle.
Manden selv havde nok været yngre.

John satte sig og fik noget at drikke og spise.
Da manden satte sig, spurgte John,
hvorfor den gamle mand boede helt alene i skoven.
"Jo, ser du, jeg var sendt ud på en ekspedition for nogle år siden.
Jeg var den eneste, der turde udforske denne del af junglen.
Ekspeditionen gik ud på, at jeg skulle udforske jamanbavianen.
Det gik godt, lige til den der ’Banan-basse’ blev bygget.
Bavianerne gik amok og tog bananerne.
De fik feber og blev syge af bananerne.
Jeg måtte løbe for mit liv…og hvordan er du kommet hertil?"
sagde manden, som egentlig hed Ole.

"Jo, jeg er sendt ud af firmaet ’Bananer Til Dig’,
også kendt som ’Banan-bassen’.
Pludselig ændrede Oles ansigt udtryk til et mere surt ansigt.

John blev lidt bekymret af det udtryk.
Ole blev rasende
"Du er ikke mere velkommen her!
Ud af mit fredelige hjem!
Det er dit firmas skyld, at jeg er endt her,
og at jaman-bavianen er ved at uddø!" råbte Ole,
som var ved at eksplodere af raseri.
John løb hen mod døren.
Han løb væk fra huset, så hurtigt han kunne.

Kapitel 5
Da han kom væk fra huset og Oles vrede, kiggede han sig omkring og opdagede,
at han var kommet længere ind i junglen.
Han hørte en masse lyde og blev selvfølgelig mere bange.
Han prøvede at slå lejr for natten.

Det han ikke vidste var, at dengang han skulle springe ud fra flyveren,
var der en faldskærm i tasken.
Den brugte han til at slå et telt op med.

Næste morgen var han mindre øm i kroppen.
Men stadig fortvivlet.
Han satte sig ved en høj.
Pludselig hørte han en mobil ringe.
Han rejste sig hurtigt og opdagede, at på den anden side af højen lå ’Bananbassen’.
Han så bestyreren af ’Bananbassen’ stå og ringe.
John blev meget glad.
Han løb over til bestyreren og krammede ham.
Bestyreren blev meget overrasket over, at der kom en mand fra junglen og krammede ham.
John fik bananerne og blev transporteret gennem junglen ud til en lufthavn
Han blev fløjet tilbage til København.

Da han kom tilbage til sit firma, gik han ind til chefen.
"Chef, der er en mand i junglen, som har brug for et sted,
hvor jaman-bavianen kan leve i fred," sagde John
"Tja, der er jo en fredelig del af junglen, hvor de kan være," sagde chefen
"Tak!" sagde John.

Et par dage efter ringede det på døren hos John.
En mand kom ind og sagde:
"Tillykke! Du har vundet en tur til Amazonasjunglen."

"Åååh neej..." sagde John - og besvimede.