De gik ind
i Niklas’s opgang.

Silje så,
at Tom boede
på 1.sal
i Niklas’ hus.

"Tom er sej,"
sagde hun.
"Han kan finde på alt!"

Silje kunne ikke
lade være med
at grine.

Hun kunne godt
lide Tom.

"Tom er for fræk,"
sagde Niklas.
"Det siger min mor.
Jeg må ikke
lege med ham."

"Det ved hun ikke
noget om," sagde Silje.
"Tom er rigtig fin
at lege med."

De gik op
til Niklas' mor.

Hun så længe på Silje.

"Skal du lege med Niklas?"
sagde hun.

"Jep," sagde Silje.

"Nå," sagde Niklas’ mor.
"Ved din mor,
hvor du er?"

"Nej," sagde Silje.

"Så ring til hende,"
sagde Niklas' mor.

"Mor," sagde Niklas.
"Det kan man ikke,
for Siljes mor….."

Så fik han et spark
over benet.
"Av," sagde han
og så på Silje.

Og så vidste Niklas,
at det var nu.

"Slap af,"
sagde han. Helt stille.

Hans mor hørte det ikke.
Hun var gal på Silje.

"Du skal ikke sparke,"
sagde hun.

Så fik Niklas
endnu et spark.

"Nu er det nok!"
råbte Niklas' mor.
"Her i huset
gør vi ikke sådan!"

"Men mor,"
sagde Niklas.

"Det er en aftale,vi har!
Det kan nemlig hjælpe."

"Hjælpe? På hvad?"
sagde Niklas’s mor.

"Det kan hjælpe på dig!"
sagde Niklas.

"På mig?"
råbte Niklas’s mor.
"Der er ikke noget
galt med mig!"

"Ork jo," sagde Silje.
"Der er masser."

"Nu er det nok!"
råbte Niklas’s mor.
"Nu må du gå hjem!"

Så fik Niklas endnu
et spark.
"Råb det!" sagde Silje.

Og det gjorde Niklas.
Så højt han kunne.

"SLAP AF!"

Niklas' mor gloede på ham.

"Det har du
aldrig sagt før,"
sagde hun.

"Han har først lige lært det,"
sagde Silje.

"UD!"
skreg Niklas’s mor til Silje.

Silje gik ud.
men kom straks ind igen.

"Jeg skal altså også
spise her,"
sagde hun.
"Det har jeg
lovet min far.
Hvad skal vi have?"

Niklas mor tog sig
til sit hoved.
Det var helt rødt.

Hendes øjne var blanke.
Og hun stod helt stille.

Silje tog fat om Niklas.

"Kom ," sagde hun.
"Vi går ned
og leger med Tom.
Så får din mor også ro
til at lave mad."