Silje og Niklas
var nede hos Tom.
Han havde et tov
– et langt et.

"Vi skal op på taget,"
sagde han.
"Vi skal kravle ned
i det her tov."

"Godt!" råbte Silje.
"Det lyder sjovt!"

Tom så på Niklas.
"Må du godt for din mor?"
sagde han.

"Ja, ja," sagde Silje.
"Hun er ved at lære det."

Tom fandt en nøgle,
som han tog med.
Så gik de op på taget.

Tom låste op med nøglen.

"Er det din nøgle?"
sagde Silje.

"Jeg låner den bare,"
sagde Tom.

De var meget højt oppe.
Niklas blev lidt bange.
Man kunne jo falde ned.

Så hørte han
sin mobil ringe.
Det var hans mor.

"Kom hjem nu!"
sagde hun vredt.

"Sig slap af,"
sagde Silje.

Hun gav ham
et spark over benet.

"Av!" sagde Niklas.
"Slap af!"

"Er det hende igen!"
sagde hans mor.
"Hun er en uartig pige."

Så fik han
endnu et spark.

"SLAP AF!"
råbte Niklas.

Hans mor gav sig til
at hoste.

"Mor!" sagde Niklas.
"Vi kommer,
når vi skal spise.
Silje kan godt
lide frikadeller."

Tom bandt tovet fast.
"Så er vi klar!"
sagde han.

"Er det svært?"
sagde Silje.

"Kun hvis man giver slip!"
sagde Tom.
"Hvem vil først?"

Silje gjorde sig klar.

Niklas turde ikke
kravle ned fra taget.

"Nogen har låst døren
og taget nøglen,"
sagde Niklas.

"Så er det godt,
vi har tovet,"
sagde Tom.

Niklas fik ondt i maven.
"Jeg tør ikke!"
sagde han.

"Jo, du gør!"
sagde Silje.
"Du er nødt til det."

Hun havde fat i tovet.
Med et var hun ude
over kanten.

"Det er sjovt!"
råbte hun.

"Så er det dig!"
sagde Tom.

"Nej, du skal først,"
sagde Niklas.

"OK, så viser jeg dig det,"
sagde Tom.

Lidt efter
var Tom væk.
Og Niklas var
alene på taget.

Så ringede hans mor igen.
"Hallo!" råbte hun.
"Hvor er du?"

"Oppe på taget!"
sagde Niklas.

"Det passer ikke!"
råbte hans mor.
"Du skal ikke lyve!"

"Jeg kan se dine venner,"
sagde hans mor.
"De står foran huset."

"Jeg er oppe på taget!"
råbte Niklas.
"Bare vent.
"Jeg kommer forbi
lige om lidt."

Han tog mod til sig,
og lidt efter hang han
i det tynde tov.

"Godt Niklas!"
hørte han Silje råbe.