Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Jul i rummet
Læseværktøj

Tre små rumvæsner

side 1
/ 5

Nisser kan ikke lide at forlade deres hjem.
Derfor var det svært for dem alle sammen,
da de måtte flytte fra Grønland.
Lige nu vil Mygge også helst blive tæt ved det,
han kender. Men Snuser har fuld fart på.
Med ét sætter hun farten ned.
Mygge glemmer sin hjemve.

- Se! Denon peger på et stort rumskib,
der ligger foran dem.

Det ser ud, som om Snuser er på vej hen til skibet.
Hun stopper op og løfter sit hoved.
- Hvad er det med dig, Snuser? spørger Wede.
- Kan du høre noget?

side 2
/ 5

Snuser rynker på mulen. Hun vender rundt
og løber mod Nissebo i fuld galop.
- Gem jer!
Bille hiver Mygge, Wede og Denon ned i sneen.

Tre små rumvæsner svæver frem bag skibet.
De ligner robotter, og de har farvede propeller
på ryggen. De lander foran skibets runde dør.
Mygge synes ikke, de ligner tyve. I det samme
ser han de fine gaver i deres hænder.

De små rumvæsner taler med vrede stemmer.
- Sådan en flok dumme nisser, siger det ene.
- De troede, de var alene. Men det er fordi,
de kun tænker på sig selv.

side 3
/ 5

- Ja, og deres dumme grød! siger det andet.
- Hov hov, mumler Mygge.
- Uhh, jeg hader nisser, vrisser det tredje
og kaster gaverne fra sig.
- Bare de bliver rigtig kede af det,
når de finder ud af, at de må droppe julen.

Denon bliver så oprørt, at han slår en prut.
Til alt held er det sådan en, der ikke larmer.
Bille, Mygge og Wede holder sig for næsen.
Mygge ser, at det ene rumvæsen blinker
med øjnene og bliver blegt.

- Puha, jeg får det skidt, gisper det.
- Jeg bliver lige nødt til at sætte mig ned.

side 4
/ 5

De to andre tager sig også til hovedet.
Og de flakser rundt, som om de er fulde.
- Så er det nu, hvisker Bille.
- Vi må hjem og advare de andre.

De kryber væk.
Og de bliver ved med at løbe,
til de står hjemme ved Nissebo.

side 5
/ 5
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat