Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Monster
Læseværktøj

27 mennesker

Jeg drømte om dig i nat. Ikke at det er nogen overraskelse.
Ikke længere. Jeg drømte, at du døde. At jeg så dig dø,
i stedet for at finde dig bagefter. At det var monstre og ikke mig,
der slog dig ihjel. I min drøm blødte du kun lidt, næsten overhovedet ikke.
Du døde nemt. I min drøm altså. Ikke som den nat.
Du skreg så meget. Og græd. Du var bange.
Jeg kan stadig huske frygten i dine øjne, husker stadig
den kvalmende lugt af brændt kød. Åh gud, nu græder jeg igen.
Undskyld Reg! Undskyld, undskyld, undskyld!
Jeg er så ked af det! Tilgiv mig! Undskyld!

side 1
/ 7

Jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde! Jeg vidste ikke, du var der!
Jeg kunne intet gøre! Jeg.. Undskyld! Det gør så ondt inden i!
Hvorfor gør det så ondt!? Få det til at forsvinde! Få det til at holde op!
Jeg savner dig! Undskyld!! Jeg kan ikke mere! Hvorfor?! HVORFOR!?
2 minutter senere og intet af det her var sket!
Hvorfor fanden skulle det lige være der, du kom?!
Hvorfor kunne du ikke bare vente!? Forstår du ikke, hvor ondt det gør?!
Forstår du ikke, at jeg savner dig!? Undskyld!
Undskyld! Undskyld.. Undskyld.. Jeg ser hele tiden dit ansigt.
Hvordan du skreg og kaldte på hjælp. Du var rædselsslagen,
benægtede at det skete. Græd bare på grund af smerten.
Det, der gør allermest ondt, er, at jeg hele tiden ser,
hvordan dine øjne skifter fra frygt til erkendelse. Accept.
Du accepterede det! Du gav op! Hvordan kunne du bare forlade mig!?
Din idiot! Det er ikke kun min skyld, det er også din!

side 2
/ 7

IKKE KUN MIN, OKAY?!
Det er også din.. Det er din egen skyld. Det er det virkelig.

27. Det er antallet på de døde. 27 mennesker. Morder. Monster.
Jeg så det i en tv-forretning på gaden. De sendte nyheder.
Mit ansigt dukkede op sammen med en efterlysning.
Så viste de tallet og et billede af en dreng, jeg ikke aner, hvem er.
Han må være en af de døde. Jeg aner ikke, hvem det er!
Aner ikke, hvornår jeg slog ham ihjel! Ved du, hvor forfærdeligt det er!?
Jeg er virkelig ved at være det monster, de udstiller mig som.
Tænk på hvor meget uanet sorg, jeg har spredt.
Tænk på hvor mange, der har mistet og har det ligesom jeg har.
Hvordan skal jeg nogensinde tilgive mig selv?
27 har jeg slået ihjel, myrdet, fordi jeg ikke kan kontrollere mig.
Du er en af dem. En af de 27. Bare et tal i statistikken.

side 3
/ 7

De viste ikke engang dit ansigt i fjernsynet,
kun et hurtigt glimt af dit navn og alder. Du var for ung til at forlade mig,
er du godt klar over det? For ung til at give op. Du havde så meget,
du skulle nå, så mange drømme og planer.
Du ville gøre en forskel, kan du huske det? Forandre nogens liv.
Ikke at du har gjort så meget forskel nu, du er bare et tal blandt de andre.
Men liv er forandrede. Mit. Dit. Dine venners. Din familie.
Hvordan tror du egentlig, de har det? Din familie.
Kommer de sig nogensinde over dig? Din mor græd meget til din begravelse.
Rigtigt meget. Det samme gjorde din far. Dine bedsteforældre.
Alle. Jeg tror aldrig, at det har regnet så meget, som det gjorde den dag.
Tror du nogensinde, du tilgiver mig? At dine forældre gør?
Jeg vil sådan ønske, det aldrig var sket!
At det bare havde været alle andre end dig!
Jeg ville ønske, jeg kunne græde sammen med din familie.

side 4
/ 7

Sidde sammen med dem og mindes dig.
De har ikke fortjent det, ikke fortjent at miste deres eneste søn.
Jeg ville ønske at jeg kunne undskylde, få dem til at forstå,
hvor ked af det, jeg er! For det er jeg virkelig Reg, det er jeg altså!
De må vel nok føle sig forrådt.
Efter at de har taget sig så meget af mig, som de gjorde,
nu mine rigtige forældre ikke kunne. Ikke at de havde en ærlig chance,
mine forældre, de er trods alt det samme sted, som du er nu.
Var det også på grund af mig?
Jeg har tænkt meget over det på det seneste. Slog jeg dem ihjel?
Min plejefamilie nægtede at fortælle mig, hvad der var sket dem,
men det ved du jo.
Jeg brokkede mig så mange gange over dem både til dig og dine forældre.
Dine forældre grinede bare, sagde at jeg altid kunne komme hos jer,
hvis jeg havde lyst. Bruge det som mit andet hjem.

side 5
/ 7

Jeg var trods alt den søn, de aldrig fik. Kan du huske det?
Selvfølgelig kan du det. Du lod altid som om, du blev sur over det,
nogen gange troede vi endda på dig. Du var en fantastisk skuespiller.
Det havde sikkert været din fremtid, hvis det ikke var fordi,
den ikke længere eksisterer. Hvis det ikke var fordi, at jeg tog den fra dig.
Jeg prøver virkelig at være stærk, prøver ikke at græde,
mens jeg sidder på gaden, men jeg kan ikke lade være!
Hvor ville jeg ønske, at det var skuespil den aften!
At du bare havde rejst dig og grint, da jeg hoppede på den!

Men det gjorde du ikke, du græd bare. Græd og forlod mig og dine forældre.
Hvordan mon det må være for dem? At opdage at deres søn var blevet
taget fra dem af en, de havde kaldt deres søn? Af sin egen bror.
Jeg kan godt lide at tænke på dig som min bror. Dem som min familie.
Kan godt lide at forestille mig, at dine forældre også græder for mig.

side 6
/ 7

Gid der var nogen, der gjorde det.
Græd for mig. Bad for mig.
Huskede mig, som andet end det monster, jeg er blevet.
Det ved jeg, du ville havde gjort, Reg.
Jeg savner dig.

side 7
/ 7
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat