Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Drengen og den halvdøde kvinde
Læseværktøj

Drengen og den halvdøde kvinde

side 1
/ 9

Denne historie vandt Den store Forfatterspirekonkurrence 2013.
Historien er skrevet af Mathilde Ruth Kirsten Fournais Wright,
4.a, Højmark Skole, Lem.

Der var engang en lille dreng, der hed Tom. Han boede i et lille hus
sammen med sin mor og sine to storebrødre, Ole og Søren.
De drillede ham hele tiden.

En dag syntes Tom, at det var nok, så han ville bevise over for dem,
at han ikke var bange for noget, men han vidste ikke rigtig,
hvordan han skulle gøre det.
Om aftenen lagde han sig i sin seng og kiggede ud ad vinduet.
Pludselig så han noget flyve forbi. Han gik ud og kiggede efter det.
Han kunne ikke se noget, så han gik længere ind i skoven.

Pludselig følte han, at han blev løftet op, og at han svævede.
Han kiggede ned på sine fødder. Han blev meget forskrækket,
da han så, at han var oppe over træerne.

side 2
/ 9

Han vendte sig om og fik øje på en halvdød kvinde.
Hun havde langt gråt hår, og på hendes hænder kunne han se,
knoglerne stikke frem. Hendes øjne var helt hvide.
Hun havde en stor næse, ingen tænder, og hendes fødder
kunne han ikke se. Hun lignede et spøgelse, selv om hun
havde en lang sort kjole på. Lige foran hende var der en rotte.
Rotten så meget ulækker ud.
Det så ikke ud, som om hun havde set ham, men et højt råb
fik hende til at vende sig. Det var Toms storebror, Søren, der kaldte.
De skulle spise.

Hun kiggede vredt på Tom og snerrede, at hvis han fortalte om hende
til nogen, så skulle hun nok komme efter ham og hans familie.
Hun klappede med sine knoglede fingre, og Tom faldt ned på jorden.
Han børstede jorden af sig og gik stille ind i huset. Han var blevet bange.

side 3
/ 9

Hans mor kunne straks se, der var noget galt, så Tom fortalte
hende det hele. Da han var færdig med at fortælle, kunne han
se kvinden stå foran vinduet. Han gøs. Hvad mon hun ville finde på?

Næste morgen, da Tom vågnede, stod der en kop juice til ham.
Det plejede der ikke at gøre, så han lod det stå. Han tænkte ved
sig selv, at det nok var kvinden, der var i gang med et eller andet.
Inde i ham var der en stemme, der sagde: "Drik det, drik det,
for jeg vil gerne være sammen med dig". Han skulle lige til at drikke det,
da han hørte moren stønne højt.

Han løb hurtigt ind i stuen og så, at der stod tomme glas,
og at hans brødre samt hans mor sad og hang ved spisebordet.
Tom satte sig ned og stirrede længe på dem. Han så, hvordan
de blev både grønne, lilla, blå, gule og orange i hovedet.
Han blev bange for, at de skulle dø. Heldigvis kunne han se, at de trak vejret.

side 4
/ 9

Tom besluttede, at han ville finde kvinden igen og sige,
at hun skulle stoppe. Han gik ud i skoven. Igen følte han,
at han svævede og blev løftet op over træerne.
Han så hende, og skreg: "Stop. Du må ikke ødelægge min familie".
Hun kiggede på ham med sine hvide øjne. "Det gør jeg, for jeg har
brug for en sjæl, så jeg kan leve og blive et rigtigt menneske".
Tom blev bange. Han vendte sig om og flygtede.
Han måtte udtænke en plan. Han ville snakke med politiet.
Måske kunne de hjælpe ham.

Politiet fandt kvinden, og Tom kunne straks se,
at kvinden var kommet til at ligne hans mor.
Politiet satte hende ind i en celle, men det varede
ikke længe, før hun fik betjenten overbevist om,
at hun intet galt havde gjort, så hun blev sluppet fri.
Tom kunne intet gøre.

side 5
/ 9

Tiden gik. Tom så, hvordan kvinden ændrede sig fra at være
et spøgelse til en ung, smuk kvinde. Hun gik rundt i bye
og kiggede på alle de kvinder, der var gravide.
Tom fandt ud af, at de kvinder, hun havde kigget på,
fik børn, der så onde ud. Tom var bange for, at de skulle
vokse op og blive kriminelle. Han måtte stoppe hende.

Han tænkte sig længe om. Så kom han til at tænke på,
at han aldrig havde set hende bruge et spejl. Han gik
forbi hende og kiggede på hende gennem et spejl.
Det, han så, fik ham til at gyse.

I spejlet kunne man se, at hun var et gammel halvdød person.
Han gik til politiet og fortalte dem om det. Selv om de ikke troede
på ham, gik de med ham. De tog et spejl med, og da de så, at hun
ikke var et rigtigt menneske, skød de hende.

side 6
/ 9

Tom gik hjem, og til sin store glæde så han sin mor og sine
to brødre stadigvæk ligge over spisebordet og sove.
Tom følte sig meget træt, så han gik ind på sit værelse for at sove.
Han faldt hurtigt i søvn. Han drømte om kvinden. Hun stod
lyslevende for ham. Hun fortalte, at han skulle finde hendes rotte.
Rotten var hendes mand, og Tom skulle dræbe den, inden den
ville gøre det samme, som hun havde gjort.

Han rejste sig og løb igen ud i skoven. Denne gang havde han
taget en økse med sig. Igen blev han løftet op over træerne.
Han så straks rotten. Den var ved at forvandle sig. Tom kunne
straks se, at den ville komme til at ligne hans storebror Søren.
Tom tog et godt tag om øksen og huggede til. Han ramte rotten,
og med et skrig faldt den om og døde. Tom selv røg hurtigt ned
på jorden, hvor han slog en kolbøtte.

side 7
/ 9

I det samme kunne Tom høre Søren råbe:
"Tom, kom hjem, vi skal spise". Tom rystede jorden af,
vendte sig om og skulle til at løbe hjem. Han stoppede,
da han kunne se, at der i skovbunden lå en død rotte.
Han sparkede til den. Han kunne se, at hovedet var blevet
skilt fra kroppen. Tom gøs. Han vendte sig igen om.
Nu kunne han høre en stemme i hovedet igen.
Stemmen hviskede: "Du vandt. Farvel. Pas godt på din familie".

I det samme kom Søren gående hen mod ham. Han smilede til ham.
Da han så rotten og øksen, smilede han ikke længere.
Han spurgte straks: "Hvad har du nu gjort. Tror du ikke mor bliver vred,
når du har taget øksen?" Tom rystede på hovedet og begyndte at løbe.
Han løb hurtigere, end han plejede, så det kneb for Søren at følge ham.

side 8
/ 9

Da Søren nåede huset, kunne han se, at Tom og deres mor
stod med armene om hinanden. Tom græd, mens han
prøvede at forklare moren, hvad der var sket, og moren
trøstede ham. Søren skulle lige til at sige, at det ikke var
hans skyld, da moren også tog ham ind til sig.

side 9
/ 9
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat