Markering & notat
Vælg farve
Tilføj notat
Fjern Gem
_
Jul på andre måder
Læseværktøj

Jul på andre måder

jewish holiday Hanukkah with menorah over wooden table Hanukkah candles
side 1
/ 11

Indhold
Jul hos hedninge
Juleheksen La Befana
Julekrybben
Julemanden Fader Frost
Julemanden Sinterklaas
Jødisk fest - chanuka
Muslimsk fest - Eid
Fagord

side 2
/ 11

Jul hos hedninge
En hedning er et menneske, som hverken er kristen,
jøde eller muslim. Nogle mennesker tror for eksempel
på de gamle guder, som man troede på i vikingetiden.
Det kan fx være guder som Thor, Odin og Freja.

Julen, som vi kender den i dag, er en blanding
af mange forskellige traditioner og skikke.
Som oftest vil de fleste kristne danskere forklare,
at vi fejrer jul, fordi Jesus blev født den 24. december.
Men ordet "jul" kommer faktisk af det hedenske ord "jól"
og betyder "drejning. Lang tid før vi blev kristne,
fejrede vores forgængere nemlig jól.

Jól var en fest ved vintersolhverv, som er omkring
den 22. december. Vintersolhverv er årets korteste dag.
Så man fejrede altså, at lyset var på vej tilbage,
og at dagene blev længere.

Katherine
Før julen blev en kristen fest, havde nordboerne fejret den som en hedensk fest.
side 3
/ 11

I dag er der folk, som stolt kalder sig hedninge,
og de fejrer jul på en helt anden måde.
De mødes måske i en skov eller i en have,
hvor de laver et solhjul af savsmuld på jorden.
Så hælder de lampeolie på solhjulet og tænder det.
Man stiller sig i en rundkreds om solhjulet.
Så drikker alle af et horn med mjød,
takker for det gamle år og siger goddag til det nye.

Mange ofrer også noget ved julen.
Man kan nemlig brænde sine dårlige minder.
Man skriver sit minde på et stykke papir
og lægger det ind i ilden.
Man kan også ofre blomster eller måske kager.
Til sidst spiser man sammen.
Nogle giver gaver til børnene og til hinanden.

Nifoto
Et solhjul brændes af ved vintersolhverv.
side 4
/ 11

Juleheksen La Befana
Alle kender julemanden, men de færeste ved,
hvem juleheksen La Befana fra Italien er.
La Befana suser rundt på en kost og holder øje med,
hvem der er artige, og hvem der er uartige.
Børn hænger en sok op natten til den 6. januar,
og har man været sød, får man en gave i sokken.
Har man været fræk, får man et kedeligt stykke kul.

Man siger, at De Tre Vise Mænd kom til La Befanas lille hus.
De ville høre, om hun kendte vejen til Jesusbarnet,
og de tilbød hende at tage med dem.
La Befana havde for travlt med at gøre rent og ville ikke med,
men samme aften så hun et lys på himlen, og så fik hun lyst til
at se Jesusbarnet alligevel. Hun fandt ham dog aldrig,
og lige siden har hun givet gaver til alle søde børn,
for måske er en af dem Jesus?

elPadawan
Den italienske juleheks La Befana kommer med gaver den 6. januar.
side 5
/ 11

Julekrybben
Du har sikkert set en julekrybbe. Den skal forestille
Jomfru Maria, Josef og lille Jesus i stalden ved Betlehem.

Hos katolikker er julekrybben meget vigtig, og næsten
alle katolikker har en i deres hjem.
Der er også en stor julekrybbe i de katolske kirker,
som tages frem i december. Nogle steder opfører man
et skuespil i kirken. Så er det rigtige mennesker og dyr,
som skal spille historien om Jesu fødsel.

I Frankrig har man også julekrybber i hjemmet.
Her har de en sød skik. Hvert barn har en figur,
der forestiller et lille lam. Hver dag må barnet rykke
lammet lidt tættere på krybben. Men ikke, hvis man
har været fræk. Så skal lammet rykke lidt tilbage!

side 6
/ 11

Julemanden Fader Frost
I 1935 blev det forbudt at fejre jul i Sovjetunionen.
Det bestemte Stalin. I stedet for opfandt man Fader Frost
eller Bedstefar Frost. Fader Frost fik også en lille hjælper,
som hed Snepigen. Fader Frost og Snepigen
kom med gaver til børnene til nytår.

Juletræer var også forbudt,
men man måtte gerne have et nytårstræ.
Det blev pyntet med små figurer af glas og stjerner.
Og små figurer af Fader Frost og Snepigen.

Fader Frost har ikke rensdyr foran sin kane.
Han har et trespand af heste.
Sådan en kane kaldes en trojka på russisk.

side 7
/ 11

Julemanden Sinterklaas
I Holland starter julen allerede den 5. december.
Der kommer julemanden, som hedder Sinterklaas,
nemlig ridende på sin hvide hest Amerigo.
Han rider hen over husenes tage og lægger gaver
i børnenes sko, men børnene skal huske at lægge
gulerødder i skoene. De er nemlig til Amerigo.
Zwarte Piet hjælper Sinterklaas, så han kan
nå alle byens børn. Zwarte Piet betyder Sorte Per,
og det hedder han, fordi han er sort i huden.

Før gavefesten den 5. december, trækker man lod om,
hvem man skal give en gave. Man skal både købe
en gave og skrive et digt, som laver sjov med personen.
Den 5. december åbner alle deres gaver,
og man læser digtene op og gør grin med hinanden.

Archief Alkmaar Commons
Sinterklaas og Swarte Piet på besøg i en hollandsk skoleklasse i 1908.
side 8
/ 11

Jødisk fest - chanuka
Jøder holder ikke jul, fordi de ikke tror, at Jesus var Guds søn.
De holder dog en fest i december, som minder om jul.
Festen hedder Chanuka, og den skal minde dem om dengang,
da templet i Jerusalem blev indviet for over 2000 år siden.
Jøderne havde ikke nok olie til at holde lamperne tændt,
men de var tændte alligevel. Og det var et mirakel.
Derfor er Chanuka "lysets fest".

Festen varer i otte dage, og hver familie har en speciel
lysestage med plads til ni lys. Lyset i midten bruges til
at tænde de otte andre lys. Første aften tænder man
et lys, næste aften tænder man to lys, og til sidst er
alle otte lys tændte.
Til Chanuka synger man bestemte sange og spiser
særlige retter. Det er også blevet normalt at give
børnene gaver, men vigtigst er at fortælle historien
om dengang, da templet blev indviet.

side 9
/ 11

Muslimsk fest - Eid
Muslimer holder ikke jul, fordi de ikke tror,
at Jesus var Guds søn. Muslimer holder dog
en stor fest, når Ramadanen er slut.
Ramadan er en måned, hvor man faster.
Det vil sige, at man ikke må spise og drikke noget,
så længe solen er oppe. Når solen går ned, må man
gerne spise og drikke. Den store fest hedder Eid.

Mange muslimer går i moskeen for at bede til Allah.
Og så hygger man sig med sin familie og sine venner.
Man ringer til familien, hvis de bor langt væk.
Børnene får ofte gaver af deres forældre.
Og alle spiser dejlig mad.

side 10
/ 11

Fagord
Chanuka
Eid
Fader Frost
Julekrybbe
Jøde
Katolikker
La Befana
Ramadan
Sinterkaas
Snepigen
Solhjul
Swarte Piet

side 11
/ 11
Færdig
Oplæsning LUK
Læseværktøj
Læs højt
Sæt bogmærke
Markering / notat