Fokus på faglig læsning _

Allerede fra 1. klasse kan man begynde at sætte fokus på faglig læsning ved at læse små, lette fagbøger, og arbejdet med faglig læsning bør fortsætte igennem hele skoleforløbet.

I forbindelse med frilæsnings fokus på faglig læsning udgives der jævnligt nye, lette fagbøger med et lix-tal under ti, og der findes desuden et komplet undervisningsforløb på om faglig læsning i 2. klasse.

Der er også udarbejdet et fagligt læsekursus, der med fordel kan anvendes fra 3.-6. klasse.

Sæt fokus på faglig læsning 1. klasse


I første klasse handler det primært om at lære at kende forskel på fag- og skønlitteratur og få et begyndende kendskab til, hvad fagord er og en præsentation af simple notatteknikker som fx en mind-map.

I den forbindelse kan man bruge de meget lette fagbøger med et lixtal under ti.

Idéer til aktiviteter før, under og efter fælles læsning af en fagbog:

Før læsning

  • Tal om: Hvad er en fagbog
  • Tal om: Hvad er en titel, og hvad skal titlen fortælle os?
  • Mind-map: Lav i fællesskab en mind-map med bogens titel i midten.

I kan udfylde frilæsnings digitale mind-map eller lave en på tavlen, som eleverne kan skrive på papir. At arbejde med mind-map er med til at aktivere elevernes forforståelse.

Under læsning

  • Læs en fagbog i fællesskab og tal om illustrationerne undervejs - hvordan passer de til teksten?
  • Gennemgå fagordene på sidste side af bogen - hvad betyder de?


Efter læsning

  • Lav quizzen
  • Udfyld i fællesskab et fagordskort
  • Tal om: Hvad har vi lært af denne bog?


Alt efter elevernes læseniveau kan de læse de lette fagbøger på egen hånd og tjekke deres forståelse af teksten i de tilhørende quizzer.

Sæt fokus på faglig læsning 2. klasse


Vi sætter fokus på, hvordan man kan arbejde med faglig læsning i den tidligste læseundervisning i et undervisningsforløb.

Man kan arbejde med hele forløbet eller plukke enkelte lektioner ud. De lette fagbøger er fordelt med fem bøger under lix 5 og fem bøger med lix 5-10.

Målene med forløbet

  • At eleverne lærer at kende forskel på faglitteratur og skønlitteratur
  • At eleverne kender til indholdet i en fagbog: fx overskrifter, underoverskrifter, faktaboks, fagord, forskellige typer illustrationer: kort, tegninger og fotografier
  • At eleverne lærer at sætte fokus på fagord med brug af fagordskort
  • At eleverne lærer notatteknikken mind-map at kende
  • At eleverne kan bruge deres viden om fagbøger i en faglig boganmeldelse
 
Eksempler på de lette fagbøger

Titler med lix > 5

Titler med lix 5-10
Politi                                        Mars               
Årstider       Grønland
Frisør       Den hvide haj
Kæledyr       Lego
Husdyr       Nepal


Bøgerne er skrevet i ét niveau målrettet begynderlæsere og indeholder:

  • Flere illustrationer til at understøtte teksten, så vidt muligt både tegninger, kort og fotografier
  • Større brug af lydrette ord
  • Mange små afsnit og underoverskrifter
  • Quizzer med fem spørgsmål
  • Faktaboks: Fem fagord/ Nu ved du at... (Sikrer en gentagelse af vigtige informationer og fagord)


Find de lette fagbøger her: lix under 5, lix 5-10

I undervisningsforløbet arbejdes der med udgangspunkt i de nye, lette fagbøger, men I kan også sammensætte jeres eget forløb ud fra nedenstående idéer og tage udgangspunkt i andre fagbøger på frilæsning eller fagbøger fra skolebiblioteket.

Forløbet er bygget op med med klassesamtaler, modellering (læreren demonstrerer og tænker højt), makkerarbejde og individuelt arbejde.
 
Se hele forløbet om faglig læsning i 2. klasse her.

Sæt fokus på faglig læsning 3.-6. klasse


Det faglige læsekursus på frilæsning.dk fokuserer på at arbejde med en tekst før, under og efter læsning.

Elevernes introduceres til begreberne

  • Læseteknikker – skimning, overblikslæsning og intensiv læsning
  • Læseformål – hvad er målet med at læse denne tekst?
  • Notatteknikker – fx tidslinje, to-kolonne-notat, tanke-kort, læselog
  • Faglige boganmeldelser


Man kan bruge hele kurset som en introduktion til faglig læsning eller udvælge enkelte moduler.

Find det faglitterære læsekursus her

Læs mere om det faglige læsekursus i lærervejledningen og se hvilke trinmål, der arbejdes med her

Før, under og efter læsning


Før I læser fagbøger:

  • Definition af faglitteratur og skønlitteratur
  • Indhold i en fagbog: Titel, underoverskrifter, faktaboks/fagord, forskellige typer illustrationer: fx kort, tegninger og fotografier
  • Fokus på ordkendskab med brug af fagordskort
  • Brug af mind-map til at aktivere elevernes forforståelse

 
Mens I læser fagbøger:

  • Fokus på overblik og indhold i en tekst med notatteknikken mind-map

 
Efter I har læst fagbøger:

  • Fokus på overblik og indhold i en tekst med notatteknikken mind-map (fælles opsamling)
  • Fokus på vurdering af teksten og brug af viden om fagbøger med faglige boganmeldelser

 
Se komplet introforløb om faglig læsning

 

Endnu mere om faglig læsning

Du kan læse endnu mere om faglig læsning og få flere idéer til, hvordan du kan bruge frilæsning.dk i arbejdet med faglig læsning her.