Vejledning til forældre _
Om frilæsning.dk
I denne artikel kan du læse lidt om, hvad frilæsing.dk indeholder,
og hvordan du som forælder kan støtte dit barns læseudvikling.
Frilæsning.dk henvender sig til børn fra 0.-6. klasse. Det kan både bruges
i undervisningen og i fritiden, og som forælder kan du hjælpe dit barn til
at få et bedre læseniveau, hvis du støtter det i at læse hver dag.
Frilæsning.dk er et let og overskueligt alternativ til biblioteket, når dit barn
skal finde bøger til frilæsning på et passende niveau.
Omdrejningspunktet på frilæsning.dk er den gode historie og det store
bibliotek, der udvides hver uge. Portalen har mange interaktive elementer
som f.eks. forslag til nye fagtekster, indsendelse af vittigheder, point til
bøger osv. Derudover har børnene medbestemmelse ved f.eks. at være
med til at stemme på favoritforslag, årets skønlitterære og faglitterære
tekst samt årets forfatterspirehistorie.
På frilæsning har dit barn mulighed for at øve sig i at læse på skærm og
at kommunikere i et trygt og lukket forum. Det er også oplagt at benytte
frilæsning.dk i fritiden – både til frilæsning og til at indsende forslag,
stemme på forslag, indsende vittigheder eller quizze for sjov.
Biblioteket
Det unikke ved frilæsning.dk er det kæmpe bibliotek med et stort og bredt
udvalg af skøn- og faglitteratur. Emner og genrer favner bredt, og teksterne
findes ikke andre steder.
Biblioteket indeholder mere end 350 skønlitterære tekster, skrevet af
nogle af vor tids populære børnebogsforfattere, og mere end 600 fagtekster
om alt mellem himmel og jord.
Langt de fleste tekster udkommer på to niveauer. Det sikrer, at eleverne
får samme læseoplevelser, uanset deres læsefærdigheder. Der er også
mulighed for at få læst svære ord op med den indbyggede oplæsningsstøtte.
Når man kommer til sidste side i et kapitel i en skønlitterær tekst eller
i en fagtekst, kan det markeres som læst. Herefter gemmes teksten i
"Mine sider", hvor både lærer og elev kan følge med i en læsestatistik.
Frikvarter
Overskriften ”Frikvarter” dækker over tre aktiviteter:
- Indsend forslag til nye fagtekster.
- Indsend og stem på andres vittigheder.
- Quiz for sjov.
Forslag
Dit barn kan både indsende forslag til titler og stemme på det forslag,
han eller hun synes bedst om. Børnene har altså medindflydelse på,
hvilke fagtekster vi udgiver, hvilket ikke kun sikrer en høj aktualitet
- men i høj grad er medvirkende til læselyst.
Vittigheder
Dit barn kan både læse og skrive vittigheder - og det er også
læsetræning! Som du kan læse ovenover følges læsning og skrivning ad
igennem hele skoleforløbet. I starten skriver man sig ind i læsningen,
og senere læser man sig til at skrive bedre.
Quizzer
Dit barn kan også afprøve sin paratviden ved at svare på spørgsmålene til
de mange forskellige quizzer. Det kan igen være en læsetræning i forhold
til afkodning - men selve forståelsesdelen kræver selvfølgelig, at man
læser bogen først.
Mine sider
På ”Mine sider” kan både dit barn og læreren følge med i, hvor mange
og hvilke bøger dit barn har læst.
Derudover findes der en beskedfunktion, så læreren kan skrive beskeder
til dit barn – det kunne f.eks. være beskeder om lektier eller nye læsemål.
Endelig er der også mulighed for at se, hvilke skriftlige opgaver dit barn
har arbejdet med, ligesom opgaver, der ikke er færdige, kan gemmes
som kladder.
Dit barn og læreren har adgang til ”Mine sider” via deres UNI-login.
Hvis du gerne vil se dit barns personlige sider, skal du bruge dit barns login.
Forældre kan altså ikke logge ind på frilæsning med deres eget login.
Oplæsningsstøtte og notatværktøj
Oplæsningsstøtten er en del af det indbyggede læse- og notatværktøj
på frilæsning.dk. Den giver mulighed for at få alle bøger læst op.
Det betyder, at alle elever, uanset læseniveau, har adgang til det store
univers af gode skønlitterære historier og al den viden, der findes i
fagteksterne.
Hvis dit barn læser på frilæsning.dk på en iPad, skal I også bruge den
indbyggede oplæsningsstøtte.
Oplæsningsstøtten er primært henvendt til svage læsere, men kan også
anvendes, hvis dit barn gerne vil høre en historie eller læse en fagtekst,
der ligger lige over hans eller hendes læseniveau.
Det er helt ok, at svage læsere anvender oplæsningsstøtte i forbindelse
med frilæsning, da dette giver mulighed for at høre historier og træne
ordkendskab og læseforståelse i tekster, der er for svære for barnet at læse
selv. Men oplæsningsstøtten må naturligvis ikke udelukke, at dit barn
træner afkodning. Tal med dit barns lærer, hvis du er i tvivl.
Læse- og notatværktøjet giver mulighed for at:
- Sætte bogmærke i teksten så man kan huske, hvor man er nået til.
- Ændre baggrundsfarven fra hvid til en anden valgfri farve.
Nogle børn synes, at teksten er lettere at læse, hvis baggrunden er
en anden farve end hvid. - Understrege vigtige passager og skrive en tilhørende note og
gemme det på ”Mine sider". - Få læst svære ord eller hele teksten op.
Lix-tal - hvad er det?
LIX er en forkortelse for læsbarhedsindeks. Det er et mål for, hvor let
teksten er at læse. Udregningen tager udgangspunkt i antallet af lange ord
(over seks bogstaver) og længden af sætningerne (antal ord imellem hvert
punktum). Men lix-tallet tager ikke hensyn til, om sætningerne er snørklet
formuleret, om der er mange svære og ukendte ord, eller om teksten har
støtte i form af billeder. For den enkelte læser vil hans eller hendes
baggrundsviden, motivation og interesse også have stor indvirkning på,
hvor svær teksten ”virker”.
Lix-tallet vil derfor altid kun være vejledende for en bogs sværhedsgrad.
For at sikre at dit barn forstår indholdet i de bøger, det læser, er det en god
idé at tale om fagteksternes indhold og evt. få barnet til at genfortælle
de skønlitterære historier.
Herunder ses en vejledende oversigt over, hvilke lix-tal eleverne skal kunne
læse på de enkelte klassetrin:
0. Klassetrin: Lix 2-5
1. klassetrin: Lix 5-10
2. klassetrin: Lix 10-15
3. klassetrin: Lix 15-20
4. klassetrin: Lix 20-25
5. klassetrin: Lix 25-30
6. klassetrin: Lix 30-35
En tommelfingerregel er, at barnet kan læse klassetrin x 5 (+/- 5).
Dvs. at et barn i 3. klasse vil kunne læse 3 x 5 = 15 (+/- 5).
Intervallet vil ligge fra lix 10-20 alt efter, hvor langt barnet er i sin læseudvikling.
Lix-tal og læseniveau
På frilæsning.dk er alle tekster lixet. Det gør det let at skabe sig et hurtigt
overblik over teksternes sværhedsgrad. For at gøre det let og hurtigt
at finde tekster i en passende sværhedsgrad kan alle tekster findes via
en skøn- og en faglitterær lix-liste. Lix-listen kan bruges, når der skal findes
frilæsningstekster, der passer til dit barns læseniveau.
Dog er det vigtigt at huske, at lix-tallene kun er vejledende. Det betyder,
at en fagtekst om et kompliceret emne kan være svær at forstå, selvom
lix-tallet siger, at den er let at læse. Tal med dit barn om indholdet af
de tekster, det læser. Det sikrer, at barnet forstår tekstens indhold.
Gå til lix-listen her
Det kan være svært at overskue, hvilke tekster ens barn skal øve frilæsning i,
hvis man f.eks. skal finde teksterne på biblioteket. Men hvis barnet og
læreren på forhånd har fundet frem til, indenfor hvilke lix-tal dit barn skal
øve sig, så kan I derhjemme finde frem til gode frilæsningstekster på det rette
niveau ved hjælp af lix-listen.
Det er dog som nævnt vigtigt at holde sig for øje, at lix-tallet kun er
vejledende i forhold til teksten niveau. En tekst med et lavt lix-tal kan altså
godt være svær at læse, men tallet kan altid hjælpe med at give
en fornemmelse af tekstens sværhedsgrad.
Som udgangspunkt skal dit barn kunne læse 95% af ordene i en tekst uden
problemer, for at teksten er i den rigtige sværhedsgrad i forhold til
frilæsning.
Her er en let metode til at tjekke dette:
- Tæl 100 ord op i teksten.
- Bed barnet læse de 100 ord højt for dig.
- Hvis der er mere end 5-6 ord, som barnet ikke umiddelbart kan læse
eller forstå, er teksten for svær.
Læsning - hvordan kan du hjælpe?
Øvelse gør mester, og derfor er det vigtigt, at alle børn læser 15-20
minutter om dagen - hver dag. Det er en stor hjælp for mange børn,
hvis deres forældre hver dag minder dem om, at der skal læsetrænes.
Læsetræningen skal helst være en god og hyggelig situation, og man kan
som forælder bidrage til, at det bliver sådan. Prøv at finde et bestemt
tidspunkt på dagen, hvor der er ro og tid til, at dit barn får læst. Det kan
være, når det kommer hjem fra skole, mens der laves aftensmad eller
inden sengetid.
Når du har tid til det, er det også en god idé at tale med dit barn om
den fagtekst eller historie, som er blevet læst. Tal om tekstens indhold,
forklar svære ord, tal om hvad forfatteren mon vil have, at man skal tænke
over, når man har læst teksten. I kan også sammen overveje, hvad man kan
lære af teksten.
Læsning og skrivning går hånd i hånd
Når man skriver meget, bliver man samtidig en bedre læser.
Ved at skrive udvikler børnene deres ordforråd og bliver opmærksomme på
ordenes lyde og teksternes opbygning. Dette hjælper dem, når de læser.
Derfor bør man også som forælder opfordre til skrivning. Det kan være en
god idé at veksle mellem læsning og skrivning, sådan at de 15-20 minutters
læsning jævnligt skiftes ud med skrivning.
Der findes mange muligheder for at skrive på frilæsning.dk. Alle opgaver og
tekster kan dit barn gemme på "Mine sider." Dit barn kan på mange måder
skrive om en tekst, som det har læst. Som forælder er det en god idé
at læse det, dit barn har skrevet - det giver skrivningen mere værdi.
Opgaver på frilæsning, hvor der kan arbejdes med skrivning:
- Boganmeldelser - de findes til både fag- og skønlitteratur
- Skriv et resumé
- Skriv en ny slutning på historien
- Skriv hvad der gik forud for historien
- Skriv om en person i historien
- Læselog - her kan der skrives om spørgsmål og tanker til teksten
- Skriv hvad du vil - her kan der skrives løs om det, der optager
barnet. Der kan også skrives en ny historie, eller man kan digte
videre på en af historiene på frilæsning.dk
Alle de omtalte opgaver findes under opgaver til skønlitteratur,
undtagen læselog og den faglige boganmeldelse, der skal findes
under opgaver til faglitteratur.
Læseudvikling
Læsning = afkodning x læseforståelse
For at man kan tale om læsning, skal barnet kunne både kunne afkode og
forstå teksten. At afkode vil sige, at barnet forstår, at tegnene på papiret
er bogstaver, og at bogstaverne har navne og lyde, der kan sættes sammen
til ord. Men afkodning har ingen værdi i sig selv. Man kan nemlig først tale
om læsning, når barnet samtidig forstår det, som det afkoder.
0. og 1. klasse
I 0. og 1. klasse er bogstavindlæring og afkodning i centrum, når det gælder
læsning. Det betyder, at der er stor fokus på lyde og læsning af meget enkle
tekster, der som regel ikke har så meget indhold. Som forælder er det
derfor godt at læse historier højt for dit barn og tale om historiernes
indhold. Det er med til at udvikle barnets forståelse af mere komplicerede
tekster, ord og historier, hvilket ikke trænes ret meget i de typiske små
læs-let tekster.
2. og 3. klasse
I løbet af 2. klasse kommer afkodningen på plads hos de fleste, og den
sker efterhånden automatisk. Det betyder, at de fleste børn kan læse lidt
længere tekster med mere indhold i. I denne periode er det vigtigt,
at barnet læser mange små, lette bøger, der passer præcis til barnets
læseniveau. Når barnet har øvet så meget, at han eller hun afkoder
”automatisk”, kan man begynde at træne læsehastighed. Det er som
regel i løbet af 3. klasse.
Hastighedstræning skal altid foregå i tekster, der er lidt lettere,
end det dit barn normalt læser. Her kan man med fordel begynde
at bruge Læseræseren, som er et hastighedsværktøj, der også tjekker
læseforståelsen. Start med at vælge tekster, som ca. er 5 lixtal under
det, dit barn normalt læser. Og start altid med de skønlitterære læseræs.
Man kan nemlig ikke læse fagtekster lige så hurtigt som skønlitteratur.
Selvom mange børn i løbet af 2. og 3. klasse bliver gode læsere, så er det
stadig en god idé at læse højt. Ved højtlæsning kan barnet høre historier,
der er for svære at læse selv. Sådanne bøger og efterfølgende fælles
samtaler om indholdet styrker barnets læseforståelse.
4.-6. klasse
Man må endelig ikke stoppe den daglige læsetræning, selvom afkodningen
er på plads. På mellemtrinnet skal eleverne fortsat læse hver dag.
Det er vigtigt, at man som forælder bakker op om den daglige læsetræning.
Dette kan måske synes unødvendigt, da børnene jo nu HAR lært at læse,
men den daglige læsetræning udvikler både læsehastigheden,
genrebevidsthed, ordkendskab og læseforståelse.
Især mange drenge stopper med at læse frivilligt, når de kommer på
mellemtrinnet. På frilæsning prøver vi at imødekomme dette med masser
af skønlitteratur i mange forskellige genrer, og ikke mindst nye fagtekster,
hvor børnene selv kan foreslå emner og derefter stemme på deres favorit.
Vi udgiver altså tekster om det, der interesserer børnene!
Ved for langsom læsehastighed kan dit barn få problemer med forståelsen
og problemer med at klare læsebyrden senere i uddannelsesforløbet.
Derfor kan du som forælder hjælpe dit barn på vej mod et højere
læseniveau, hvis du bakker op, interesserer dig for, hvad der læses og
diskuterer teksterne med dit barn.
På dette trin er det oplagt at bruge Læseræseren, som er et
hastighedsværktøj, der også tjekker læseforståelsen. Her er det dog
vigtigt, at I ikke vælger for svære tekster. Vælg altid 5 lixtal under det,
dit barn normalt læser. Og start altid med de skønlitterære læseræs.
Man kan nemlig ikke læse fagtekster lige så hurtigt som skønlitteratur.
Alle resultater og dit barns udvikling kan ses på "Mine sider".
Læs i ferien
Dit barn skal læse hver dag – også i ferierne!
Vidste du, at det tager 5000 timer at opbygge en læsekompetence?
Det betyder, at fra 0.-9. klasse skal dit barn læse mere end en time dagligt!
Hvis dit barn skal blive en god læser, skal der altså både læses i fritiden og ferierne.
Er man en god læser, bliver man bedre i alle fag,
og man bliver gladere for at gå i skole.
Tag frilæsning.dk med på din ferie
Med frilæsning.dk har dit barn adgang til et af Danmarks største
online skolebiblioteker – også i ferierne!
Flere af vor tids populære børnebogsforfattere har skrevet historier kun til
frilæsning.dk. Så smut ind og få en på læseopleveren med alt fra gys til
fantasy, krimier, eventyr mm.
Er I mere til viden om fodbold, ballet, krige, idoler,rummet, præsidenter,
lande eller dyr? Så finder I det også i vores enorme fagbibliotek.
Som noget helt unikt, er det børnene, der er med til at bestemme,
hvad vi skal skrive om.
Vi vil så gerne bidrage til læseglæde og læselyst.. .
Så tag frilæsning.dk med på ferien og læs af lyst.
Rigtig dejlig ferie – og god læselyst!
Download info om ferielæsning her.