1864: En vigtig krig _

I 2014 er det 150 år siden, at Danmark udkæmpede en vigtig krig i Sønderjylland. Slaget ved Dybbøl den 18. april fik stor betydning for, hvordan Danmark ser ud i dag.
På frilæsning er der i forbindelse med 150-året for krigen udarbejdet et stort tema om 1864, hvor der fokuseres på både fag- og skønlitterære bøger, der på forskellig måde sætter fokus på krigen i 1864 og slaget ved Dybbøl, der fik så stor betydning for, hvordan Danmark ser ud i dag.


Materialet er udviklet i samarbejde med Historiecenter Dybbøl.

  • Faglig læsning - notatteknikker
  • Faglig skrivning - skriv breve og rapportager
  • Fagbøger om krigen og livet bag de danske skanser
  • Historiske fortællinger
  • Diskussionsoplæg
  • Læs mere

Nye udgivelser

I forbindelse med 150-året for krigen i 1864 og det afgørende slag ved Dybbøl Banke den 18. april, udgiver vi på frilæsning.dk en række fag- og skønlitterære bøger, som kan bruges i et arbejde med emnet i klassen eller som frilæsning for at blive klogere på denne krig, der bl.a. fik stor betydning for Danmarks fremtidige grænse.

Skønlitteratur:

  • Historisk fortælling "Himmelbrevet" om pigen Maren, hvis far bliver sendt i krig i 1864.
    Historien er i fire kapitler og er skrevet af Dorte Roholte.
  • Breve fra 1864 af Ragna Lychau.


Faglitteratur:


___________________________________________________________________________________________________________

Idéer til undervisning og aktiviteter om 1864


Herunder findes en række idéer til, hvordan man kan arbejde med emnet 1864 med udgangspunkt i bøgerne på frilæsning.dk. Der er idéer til at arbejde med teksterne både før, under og efter læsning.

Læringsmål

  • At tilegne sig viden om krigen i 1864 - baggrund, begivenheder og konsekvenser
  • At fokusere på og gennemføre før-læse-aktiviteter, inden du går igang med at læse om et nyt emne
  • At kunne bruge notatteknikkerne Mind-map, VØL-model, To-kolonne-notat og Tidslinje
  • At læse elektroniske tekster med fokus på forståelse og fagord
  • At kunne udtrykke forståelse af og egne holdninger til emnet ved at diskutere relevante spørgsmål
  • At kunne omforme den viden, der er tilegnet via læsning til en ny skriftlig form
  • At kunne udtrykke viden om emnet i de skriftlige genrer brev eller rapportage


_________________________________________________________________


HVAD VED DU?

Inden du går igang med at arbejde med et nyt emne, er det en god idé at ”varme hjernen op” ved at tænke over, hvad du ved om emnet i forvejen.
Udfyld en Mind-map eller VØSLE-model


LÆS

Læs om krigen og det store slag den 18. april 1864 på frilæsning og på Historiecenter Dybbøls hjemmesider.

Historiecenter Dybbøl - Masser af baggrundsinformation om 1864
1864.dk
- Portal om krigen i 1864 med bl.a. 1864-tidende, der beretter om krigens gang dag for dag.

Bøger på frilæsning.dk - tilgængelige fra april 2014:



FÅ STYR PÅ FAGORDENE

Når du skal sætte sig ind i nyt stof, er det vigtigt, at du forstår det, du læser. I faglige tekster er der tit mange fagord, og hvis du ikke ved så meget om emnet i forvejen, er det vigtigt, at du giver dig tid til at forstå alle de nye ord, der er i teksterne.
Udfyld et to-kolonne-notat: Ord og forklaring


SKAB OVERBLIK
Når du læser historiske tekster, hvor der beskrives mange begivenheder, er det en god idé at skabe sig et overblik over teksten og begivenhederne ved at arbejde med notatteknikken tidslinje.
Du kan bruge modellen på frilæsning, eller du kan arbejde med en elektronisk tidslinje, hvor du kan tilføje billeder her: Tiki-toki
På Tiki-toki skal du oprette en personlig profil via linket eller bruge adgangen via Skoletube, hvis skolen har abonnement.


TAL

Diskutér følgende spørgsmål i makkerpar, grupper eller i klassen:

  • Hvorfor tabte danskerne slaget ved Dybbøl?
  • Hvad skulle de have gjort for at vinde krigen?
  • Hvilken betydning fik krigen for Danmark?
  • Hvorfor laver DR mon en serie om krigen i 1864?
  • Hvordan var det at være soldat i 1864? Hvordan er det i dag?



SKRIV

Skriv breve eller rapportager.
At skrive giver større indlevelse i og forståelsen af historien. Når du har læst en masse nye tekster og sat dig ind i et nyt emne, er det vigtigt, at du arbejder med din forståelse. Det gør du bl.a., når du skal give din viden en ny form, fx ved at skrive et brev eller en rapportage.

Skriv et brev til familien:
Forestil dig at du er en soldat, der er med i krigen i Dybbøl i 1864. Skriv et brev hjem til din kone eller dine forældre.

  • Du kan beskrive det store slag i 1864 – måske sad du bag skanserne, da tyskerne bombede, måske blev du såret og ligger nu på et hospital?
  • Du kan også beskrive hverdagen i skanserne – hvordan ser der ud, og hvad laver du, når der ikke er kampe?
  • Du kan få inspiration ved at læse virkelige breve, som soldater har skrevet i 1864 her


Skriv en rapportage til avisen:

I 1864 var der journalister, der beskrev krigen til forskellige aviser. Forestil dig, at du er en journalist, der skal fortælle andre folk, hvordan situationen er i april 1864.

  • Du kan skrive om kampen mellem tyske og danske soldater
  • Du kan forestille dig, at du er på besøg i skanserne, mens der ikke er kampe.
  • Du kan få inspiration ved at læse 1864-tidende her


________________________________________________________________________________________________________

Læs mere


Historiecenter Dybbøl
Bøgerne til temaet om 1864 er lavet i samarbejde med Historiecenter Dybbøl. Ønsker man at fordybe sig yderligere i emnet, kan der hentes masser af inspiration på deres hjemmesider:

Historiecenter Dybbøl - Masser af baggrundsinformation om 1864
1864.dk
- Portal om krigen i 1864 med bl.a. 1864-tidende, der beretter om krigens gang dag for dag.
1864dage.dk
- Fortæller om arrangementer i forbindelse med 150-året


Breve fra soldater ved fronten i 1864

På siden om dansk militærhistorie findes både breve fra soldater i felten og beskrivelse af krigen:
milhist.dk
- Dette link fører til breve fra felten i 1864

Du kan også læse breve fra den 31-årige soldat Rasmus Sørensen her


DRs serie 1864

Læs også om DRs nye serie "1864", der vises til efteråret:
DR.dk
Politiken.dk

Se trailer for serien 1864 her