Jens-Ole bor i en lille by på landet med sin kæreste.
Det er ikke let at finde døren til deres hus.
Så der kommer ikke mange folk på besøg.
Det passer Jens-Ole fint.
Så har han nemlig fred og ro.
Når der er fred og ro, kan han tænke, drømme og skrive.

Men han har fire katte.
De laver en masse sjov, og det er godt.
De hedder Gandalf, Trille, Ronja og Sophia.
Han er meget glad for sine katte.

Da Jens-Ole var 10 år, skrev han en god historie.
Det var en grum gyser.
Den blev endda trykt i en avis.

Jens-Ole er journalist.
Han skriver også sammen med sin kæreste.
Det kan du læse mere om her.

Du kan læse mere om Jens-Ole her.

Jeg bor i en lille landsby sammen med min kæreste, Anette. Vi har bygget et hus, hvor indgangen ligger på bagsiden. Så baghaven ligger omme i forhaven, og forhaven ligger i baghaven.
Derfor er der ikke så mange, som kan finde hoveddøren, men det gør ikke noget, for vi er meget glade for at sidde og skrive historier. Og man kan ikke skrive en god historie, hvis det hele tiden ringer på døren.

Vi har 4 katte: Gandalf, Trille og Ronja – og Sophia, der er mor til de tre andre. Vores katte har
kælenavne, fx hedder Trille Hypsi-dypsi, fordi hun er lille og kvik. Gandalf er en hankat, og han er meget større end de andre, så han hedder Basse eller Hr. Bakkenbart. Når han prøver at gemme sig i en kasse, stikker der altid noget udenfor, så man sagtens kan se ham alligevel.

Katte er gode til at undre sig. Hvis man f.eks. tager en pose, der stod ved siden af fjernsynet,
og sætter den om bag sofaen, fordi man ikke gider se på den mere, så lægger de straks mærke til det. Så går de hen og snuser til posen. Før stod den dér – men nu står den her. Hvorfor mon den gør dét? Det er noget af det mest spændende, man kan lave. Undre sig. Men hvis man rigtig skal undre sig, skal man have fred og ro. Man kan f.eks. få lyst til at undre sig over, hvad drømme er. Når vi sover, bliver der lavet film inden i vores hoved – alle mulige historier. Og det er ikke os selv, der finder på dem, for vi sover jo. Så hvor kommer de fra? Det kan man undre sig over. Og så kan det ikke nytte noget, at der straks kommer nogen med en masse forklaringer, som andre har fundet på. Man må gå ind i et andet værelse, så man kan få lov til at undre sig i fred.

Da jeg var 10 år gammel, fik jeg udgivet min første historie. Den hed ”Tante Stranges fødselsdagskage”. Det var en grum gyser om en mand, der blev knust under en stor sten,
fordi nogen havde taget en bid af en kage, men det var ikke ham, der havde gjort det, så det var meget grumt. Den blev trykt i Politiken. Senere skrev jeg flere historier, og jeg tog også en uddannelse som journalist.

Da jeg mødte Anette, begyndte vi at skrive historier sammen. Vi har skrevet en bog, der hedder ”Felix og det mystiske fossil”. Den handler om Lars og Felix, der går på opdagelse i et kalkbrud.
Lars og Felix har deres egen hjemmeside, hvor du kan læse en masse om fossiler:
www.fossil.vingholm.dk

Jeg synes, det er sjovt at skrive til frilaesning.dk, fordi man kan skrive så meget forskelligt,
og det kan være både kort og langt, og hvis man ikke lige selv har en idé, kan man få idéer fra dem, der læser historierne. Hvor kommer alle de idéer så fra? Det kan man også undre sig over ...
Du kan læse mere om mig og mine bøger her: http://www.vingholm.dk/