Jeg bor på landet i et gammelt hus.
Vi har en stor have og en masse dyr.
Vi har hund, kat, hest og høns.
Vi kan godt lide dyr.
Så jeg fik den ide,
at vi kunne skrive om vores dyr.
Så kan du nemlig læse om vores dyr.
Og du kan lære, hvordan du passer dem.
Jeg er lærer.
Og jeg ved, at børn kan lide at læse om dyr.
Også de børn, som lige er ved at lære at læse.
Det er dem jeg skriver bøger til.
Billederne i mine bøger er hjemme fra os.
Pigen Ida er min datter.
Hun hedder faktisk ikke Ida.
Det er det eneste, som ikke passer i bøgerne.
Jeg bor lidt ude på landet med min familie i et gammelt hus med en stor have og en masse dyr. Vi har både hund, kat, hest og høns.
Jeg har været lærer gennem 25 år og har undervist rigtig mange børn i dansk, musik og billedkunst - og det synes jeg godt om. Jeg synes især, at det at lære børn at læse er sjovt. Nogle gange er jeg endda så heldig at opleve, lige når det sker, at et barn lærer at læse. Det er et meget stort øjeblik, både for barnet og for mig. Og jeg har været så heldig at opleve det nogle gange.
Måske fordi jeg synes, det er så fantastisk, når børn lærer at læse, har jeg nu kastet mig over at skrive små fagbøger til de børn, som lige akkurat er ved at lære at læse. Derfor er mine bøger meget lette, for der skal være nogle bøger til de helt nye læsere.
De fleste mindre børn vil gerne læse bøger om dyr, og da vi i min familie har en masse dyr, er jeg begyndt med at skrive om dem. Billederne i bøgerne er af vores dyr, og pigen på billederne i nogle af bøgerne er min datter. Hun hedder ikke Ida i virkeligheden, men dyrene hedder deres rigtige navne.
Det er spændende at skrive bøger, og så er det nok også meget godt, at jeg selv prøver det, som jeg ofte beder mine elever om - nemlig at skrive en fagbog om et dyr.