Hans Christian Andersen er Danmarks store eventyrforfatter.
Han blev født i Odense i 1805 i en fattig familie.
Han var en lidt speciel dreng, som ikke kunne lide
at lege med andre børn.
I stedet syede han tøj til sine dukker eller læste bøger.
Han hørte også på sin farmors vilde historier.
Måske har hun givet ideer ham til selv at finde på eventyr?
Som 14-årig tog han til København for at blive berømt.
Han ville gerne være skuespiller, sanger eller danser.
Det gik ikke, men han kunne skrive.
I starten skrev han digte. Senere skrev han også sange.
Han er dog mest berømt for sine eventyr.
Hans eventyr spænder meget bredt.
Nogle er dem er sjove, som fx ”Klods-Hans”.
Andre er meget triste, som fx ”Den lille pige med svovlstikkerne”.
H.C. Andersen blev meget berømt i sin egen levetid,
så han nåede altså sit mål.
Han er dog også kendt for at have været meget selvoptaget.
H.C. Andersen døde i 1875. Han blev 70 år gammel.
Hans Christian Andersen er Danmarks store eventyrforfatter. Han blev født i Odense i 1805 i en fattig familie. Lille Hans Christian var en lidt speciel dreng, som næsten aldrig legede med andre børn. I stedet syede han dukketøj eller læste bøger – eller lyttede til sin farmors vilde løgnehistorier. Måske har hun inspireret ham til selv at finde på eventyr, da han blev voksen.
Som 14-årig rejste H.C. Andersen til København for at blive berømt. Han ville gerne være skuespiller, sanger eller danser. Men det lykkedes ikke. Til gengæld havde han succes med at skrive. I starten skrev han mest digte, senere skrev han også sange, men han er mest berømt for sine eventyr. Hans eventyr spænder meget bredt. Nogle er dem er sjove, som fx ”Klods-Hans”, andre er meget sørgelige, som fx ”Den lille pige med svovlstikkerne”.
H.C. Andersen blev meget berømt og anerkendt i sin egen levetid, så han nåede altså det mål, han havde sat sig som 14-årig. Han er dog også kendt for at have været meget besværlig og selvoptaget.
H.C. Andersen døde i 1875 – han blev 70 år gammel.