Mit navn er Pernille. Jeg er født i 1972 i en lille by tæt
på skoven. Min far var dyrlæge. Vi havde en masse dyr.
Vi havde hunde, katte, heste, kaniner og får. Nu bor jeg i byen,
med min mand og vores tre børn. Vi har to marsvin, og vi har
lige fået en hundehvalp. Den hedder Saga.

Jeg er lærer. Mine elever synes, at jeg bruger en masse
mærkelige ord. De har nok ret. Jeg kan godt lide at bruge
alle de sære ord. Jeg elsker ord. Jeg elsker at lege med ord.
Min familie elsker også at lege med ord. Vi leger tit en leg,
hvor man skal sige et navn bagfra. Så hedder jeg Ellinrep,
og min mand hedder Repsej. Han synes faktisk ikke, at det er
en sjov leg. Det er kun os andre fire.

Vores børn hedder Etlam, Suiluj og Anna. Anna er
et palindrom. Det er ens forfra og bagfra. Sådan er det også
med “kajak” og “Vil du ud Liv?”, og altså også med Anna.
Anna er nærmest voksen. Heldigvis bor hun stadig hjemme.

Jeg elsker at læse. Især skønlitteratur. Det har altid været
nemt for mig at læse. Men jeg synes ikke altid, det er så nemt
at huske, hvad jeg har læst. Jeg er altid i gang med en bog.
Faktisk tror jeg kun jeg kan sove, hvis jeg har læst en lille
smule. Men tit når jeg kun en lille smule, før bogen falder
ud af hænderne på mig, fordi jeg falder i søvn.

Mit navn er Pernille. Jeg er født i 1972 i en lille by i
Nordsjælland, tæt på skoven. Min far var dyrlæge, og vi havde
en masse dyr: Hunde, katte, heste, kaniner og nogle gange
også får. Nu bor jeg i Hvidovre sammen med min mand og
vores tre børn. Vi har ikke helt så mange dyr, faktisk har vi
bare to marsvin, og så har vi lige fået en hundehvalp,
der hedder Saga.

Jeg er lærer, og jeg underviser på en skole for ordblinde børn.
De har alle sammen rigtig svært ved at lære at læse. En dag
spurgte jeg dem, hvad de syntes, jeg skulle skrive, hvis jeg
skulle fortælle om mig selv.

”Du skal skrive, at du kan en masse mærkelige ord,” sagde de.

Og det er rigtigt! Jeg kan godt lide at bruge alle de mærkelige,
mindre almindelige ord, som vi har i vores sprog. Jeg elsker
ord. Jeg elsker at lege med ord. Jeg kender kun en, der elsker
det mere. Måske to. Det er min ene søn og min datter.
Man kan næsten ikke sige noget, uden at han vender og drejer
ordene. Og han er hurtig til det. Tit kan jeg overhovedet ikke
følge med i hans ordlege. En af de sjoveste ordlege, vi kender,
er læse-bagfra-legen. Den er vi nemlig gode til. I legen hedder
jeg Ellinrep, min mand hedder Repsej. Han synes i øvrigt ikke,
at det er en speciel sjov leg. Vores børn hedder Etlam, Suiluj
og Anna. Det havde været nemmere, hvis drengene havde
heddet Otto og Ebbe. Så havde alle børnene haft palindrom-
navne. Et palindrom er et ord eller en sætning, der er ens,
uanset om man læser det forfra eller bagfra. Som fx “kajak”
og “Vil du ud Liv?”, og altså også Otto og Ebbe og Anna.
Anna er den ældste af vores børn, hun er faktisk nærmest
voksen. Heldigvis bor hun stadig hjemme sammen med os
andre.

Det med at elske ordene hænger nok sammen med, at jeg
også elsker at læse. Især skønlitteratur. Jeg lærte selv rigtig
hurtigt at læse, og jeg har altid syntes, at det var nemt at læse.
Til gengæld synes jeg ikke altid, det er så nemt at huske,
hvad jeg har læst. Måske er det derfor, jeg bedst kan lide
de skønlitterære bøger. Sådan en er jeg altid i gang med.
Faktisk tror jeg ikke, jeg vil kunne falde i søvn om aftenen,
hvis ikke jeg har læst bare en lille smule i min bog. Men tit
når jeg desværre kun en lille smule, før bogen falder ud af
hænderne på mig, og jeg må slukke lyset og sove.