Jeg har altid elsket at skrive. I folkeskolen var dansk mit bedste fag. Jeg glædede mig til diktat. Men ellers var jeg faktisk ikke så vild med at gå i skole. Derfor var det også lidt mærkeligt, at jeg uddannede mig til skolelærer som voksen. Eller måske var det netop de kedelige år i skolen, der gjorde, at jeg ville være lærer og gøre det sjovere at gå i skole.

Det skal dog lige siges, at dengang jeg gik i skole, var skolen mere ensformig. Det var i 1980’erne. Man kom fx ikke på så mange ture. Det var også sjældent, man havde projektarbejde. I hvert fald der hvor jeg gik i skole. Jeg synes også, lærerne var lidt gamle og sure. Men på et tidspunkt skiftede jeg skole. Jeg fik en yngre lærer, der hed Kirsten. Hun lyttede til os, fortalte om sig selv, og inviterede klassen hjem i sit bofællesskab. Hun gjorde mig glad for at gå i skole. Hun gav mig også lyst til at gøre mig mere umage.

Da jeg havde uddannet mig til skolelærer, læste jeg videre til journalist. Jeg ville gerne skrive om skolen til aviser. Jeg ville også gerne skrive bøger. Jeg har fx engang skrevet en klumme i Politiken om at få morgensang ind i skolen igen. Musik er godt for vores humør, fællesskab og lyst til at lære. På et tidspunkt har jeg også lavet børnefjernsyn.

Det bedste, jeg ved, er at skrive bøger. Det kan være hårdt. Det kræver meget research og meget tid bag computeren. Men det er det hele værd. Jeg skulle en del omveje, før jeg blev forfatter. Men i dag giver alle omvejene mening. De har gjort mig klogere.

Den sidste børnebog, jeg skrev, handler om jul i andre lande. Den kan lære os noget om alle de ting, vi har tilfælles. Men også om alle de smukke og sjove forskelle, der er rundt omkring i verden. I Polen svømmer der fx en fisk rundt hjemme i badekaret i dagene op til jul – indtil den skal spises juleaften. Lige nu skriver jeg på en ny børnebog, som også kan bruges ude i skolerne. Men det er hemmeligt lidt endnu, hvad den handler om…

Jeg har altid elsket at skrive. I folkeskolen var dansk mit yndlingsfag, og jeg glædede mig til diktat. Men ellers var jeg faktisk ikke så vild med at gå i skole. Derfor var det også lidt mærkeligt, at jeg uddannede mig til skolelærer, da jeg blev voksen. Eller måske var det netop de kedelige år i skolen, der motiverede mig til at blive lærer og gøre det sjovere for børn at lære.

Det skal dog lige siges, at dengang jeg gik i skole i 1980’erne, var skolen mere ensformig, end den er i dag. Man kom fx ikke på så mange ture, og det var sjældent, man havde projektarbejde. I hvert fald der hvor jeg gik i skole. Jeg synes også, lærerne var lidt gamle og sure. Men på et tidspunkt skiftede jeg skole og fik en yngre lærer, der hed Kirsten. Hun lyttede til os, fortalte om sig selv, og inviterede klassen hjem i sit bofællesskab. Hun gjorde mig glad for at gå i skole. Hun gav mig også lyst til at gøre mig mere umage.

Da jeg havde uddannet mig til skolelærer, læste jeg videre til journalist. Jeg ville gerne skrive om skolen til aviser, og jeg ville gerne skrive bøger. Jeg har fx engang skrevet en klumme i Politiken om at få morgensang ind i skolen igen. Musik er blandt andet godt for vores humør, fællesskab og lyst til at lære. På et tidspunkt har jeg også lavet børnefjernsyn.

Det bedste, jeg ved, er at skrive bøger. Det kan være hårdt, og det kræver meget research og meget tid bag computeren, men det er det hele værd. Jeg skulle en del omveje, før jeg blev forfatter, men i dag giver alle omvejene mening. De har gjort mig klogere på alt muligt.

Den sidste børnebog, jeg skrev, handler om jul i andre lande. Den kan lære os noget om alle de ting, vi har tilfælles – men også alle de smukke og sjove forskelle, der er rundt omkring i verden. I Polen svømmer der fx en fisk rundt hjemme i badekaret i dagene op til jul – indtil den skal spises juleaften. Lige nu skriver jeg på en ny børnebog, som også kan bruges ude i skolerne, men det er hemmeligt lidt endnu, hvad den handler om…