Vejledning til forældre _

Indledning

I denne artikel kan du læse lidt om, hvad frilæsing.dk indeholder, og hvordan du som forælder kan støtte dit barns læseudvikling.

Frilæsning.dk henvender sig til børn fra 0.-6. klasse. Det kan både bruges i undervisningen og i fritiden, og som forælder kan du hjælpe dit barn til at få et bedre læseniveau, hvis du støtter det i at læse hver dag. Frilæsning er et let og overskueligt alternativ til biblioteket, når dit barn skal finde bøger til frilæsning på et passende niveau.

Omdrejningspunktet på frilæsning.dk er den gode historie og det store bibliotek, der udvides hver uge. Portalen har mange interaktive elementer som f.eks. brevkasse, børn og læreres forslag til nye fagtekster samt anmeldelser og chat i forum. På frilæsning har dit barn mulighed for at øve sig i at læse på skærm og at kommunikere i et trygt og lukket forum. Det er også oplagt at benytte frilæsning.dk i fritiden – både til frilæsning og til at chatte på forum, indsende vittigheder eller quizze for sjov.

Biblioteket

Det unikke ved frilæsning.dk er det kæmpe bibliotek med et stort udvalg af skøn- og faglitteratur. Emner og genrer favner bredt, og teksterne findes ikke andre steder. Hver tirsdag udkommer en ny skønlitterær tekst. Biblioteket indeholder også over 300 fagbøger om alt mellem himmel og jord. Hver fredag udkommer en ny fagbog. Alle fagtekster kan findes i den alfabetiske liste over faglitteratur. Man kan også søge på et ord i ”søg og find.”

Langt de fleste tekster udkommer på to niveauer. Det sikrer, at eleverne får samme læseoplevelser, uanset deres læsefærdigheder. Der er også mulighed for at få læst teksterne op med den indbyggede oplæsningsstøtte.

Når man kommer til sidste side i et kapitel i en skønlitterær bog eller i en fagbog, kan det markeres som læst. Herefter gemmes artiklen i "Mine sider", hvor både lærer og elev kan følge med i antallet af læste sider.
Gå til biblioteket her

Frikvarter

Overskriften ”Frikvarter” dækker over fire aktiviteter; nemlig muligheden for at chatte på forum, muligheden for at indsende og få offentliggjort vittigheder, muligheden for at indsende forslag til nye fagbøger samt muligheden for at quizze for sjov.

Dit barn kan altså også bruge frilæsning.dk i fritiden. Portalen indeholder et trygt forum, der overvåges af redaktøren. Dette er en god måde at stifte bekendtskab med chat. Vittigheder er også læsetræning, så lad endelig dit barn læse masser af vittigheder og indsend gerne vittigheder til portalen. I kan også lave en anmeldelse eller quizze sammen.
Gå til frikvarter her

Mine sider

På ”Mine sider” kan både dit barn og læreren følge med i, hvor mange og hvilke bøger, dit barn har læst.
Derudover findes der en beskedfunktion, så læreren kan skrive beskeder til dit barn – det kunne f.eks. være beskeder om lektier.
Endelig er der også mulighed for at se, hvilke skriftlige opgave dit barn har arbejdet med, ligesom opgaver, der ikke er færdige, kan gemmes som kladder.

Dit barn og læreren har adgang til ”Mine sider” via deres UNI-login. Hvis du gerne vil se dit barns personlige sider, skal du bruge dit barns login. Forældre kan altså ikke logge ind på frilæsning med deres eget login.

Oplæsningsstøtte og notatværktøj

Oplæsningsstøtten er en del af det indbyggede læse- og notatværktøj på frilæsning.dk.

Den giver mulighed for at få alle bøger læst op. Det betyder, at alle elever, uanset læseniveau, har adgang til det store univers af gode skønlitterære historier og al den viden, der findes i fagbøgerne.

Hvis dit barn læser på frilæsning på en iPad, skal iPad´ens indbyggede oplæsningsstøtte bruges.
Læs her hvordan du bruger den indbyggede oplæsningsstøtte på iPad

Oplæsningsstøtten er primært henvendt til svage læsere. Oplæsningsstøtten kan dog også anvendes, hvis dit barn gerne vil høre en historie eller læse en fagtekst, der ligger lige over hans eller hendes læseniveau.
Det er helt ok, at svage læsere anvender oplæsningsstøtte i forbindelse med frilæsning, da dette giver mulighed for at høre historier og træne ordkendskab og læseforståelse i tekster, der er for svære for barnet at læse selv. Men oplæsningsstøtten må naturligvis ikke udelukke, at dit barn træner afkodning. Tal med dit barns lærer, hvis du er i tvivl.

Læse- og notatværktøjet giver mulighed for at:

  • Sætte bogmærke i teksten så man kan huske, hvor man er nået til.
  • Ændre baggrundsfarven fra hvid til en anden valgfri farve. Nogle børn synes, at teksten er lettere at læse, hvis baggrunden er en anden farve end hvid.
  • Understrege vigtige passager og skrive en tilhørende note og gemme det på ”Mine sider".
  • Få læst hele teksten eller dele af teksten op.

Lix-tal - hvad er det?

LIX er en forkortelse for læsbarhedsindeks. Det er et mål for, hvor let teksten er at læse.
Udregningen tager udgangspunkt i antallet af lange ord (over seks bogstaver) og længden af sætningerne (antal ord imellem hvert punktum).

Men lix-tallet tager ikke hensyn til, om sætningerne er snørklet formuleret, om der er mange svære og ukendte ord, eller om teksten har støtte i form af billeder. For den enkelte læser vil hans eller hendes baggrundsviden, motivation og interesse også have stor indvirkning på, hvor svær teksten ”virker”.

Lix-tallet vil derfor altid kun være vejledende for en bogs sværhedsgrad. For sikre at dit barn forstår indholdet i de bøger, det læser, er det en god idé at tale om fagbøgernes indhold og evt. få barnet til at genfortælle de skønlitterære historier.

Herunder ses en vejledende oversigt over, hvilke lix-tal eleverne skal kunne læse på de enkelte klassetrin:

  • 0. Klassetrin: Lix 2-5
  • 1. klassetrin: Lix5-10 
  • 2. klassetrin: Lix 10-15 
  • 3. klassetrin: Lix 15-20 
  • 4. klassetrin: Lix 20-25 
  • 5. klassetrin: Lix 25-30
  • 6. klassetrin: Lix 30-35

Lix-tal og læseniveau

På frilæsning.dk er alle tekster lixet. Det gør det let at skabe sig et hurtigt overblik over teksternes sværhedsgrad. For at gøre det let og hurtigt at finde tekster i en passende sværhedsgrad kan alle tekster findes via en skøn- og en faglitterær lix-liste. Lix-listen kan bruges, når der skal findes frilæsningstekster, der passer til dit barns læseniveau.

Dog er det vigtigt at huske, at lix-tallene kun er vejledende. Det betyder, at en fagbog om et kompliceret emne kan være svær at forstå, selvom lix-tallet siger, at den er let at læse. Tal med dit barn om indholdet af de bøger, det læser. Det sikrer, at barnet forstår bogens indhold.
Gå til lix-listen her

Det kan være svært at overskue, hvilke tekster ens barn skal øve frilæsning i, hvis man f.eks. skal finde bøgerne på biblioteket. Men hvis barnet og læreren på forhånd har fundet frem til, inden for hvilke lix-tal dit barn skal øve sig, så kan I derhjemme finde frem til gode frilæsningstekster på det rette niveau ved hjælp af lix-listen.

Det er dog som nævnt vigtigt, at holde sig for øje, at lix-tallet kun er vejledende i forhold til teksten niveau. En tekst med et lavt lix-tal kan altså godt være svær at læse, men tallet kan altid hjælpe med at give en fornemmelse af tekstens sværhedsgrad.

Som udgangspunkt skal dit barn kunne læse 95% af ordene i en tekst uden problemer, for at teksten er i den rigtige sværhedsgrad i forhold til frilæsning.

Her er en let metode til at tjekke dette:

  • Tæl 100 ord op i teksten
  • Bed barnet læse de 100 ord højt for dig
  • Hvis der er mere end 5-6 ord, som barnet ikke umiddelbart kan læse eller forstå, er teksten for svær

Læsning - hvordan kan du hjælpe?

Øvelse gør mester, og derfor er det vigtigt, at alle børn læser 15-20 minutter om dagen - hver dag. Det er en stor hjælp for mange børn, hvis deres forældre hver dag minder dem om, at der skal læsetrænes.

Læsetræningen skal helst være en god og hyggelig situation, og man kan som forælder bidrage til, at det bliver sådan. Prøv at finde et bestemt tidspunkt på dagen, hvor der er ro og tid til, at dit barn får læst. Det kan være, når det kommer hjem fra skole, mens der laves aftensmad eller inden sengetid.

Når du har tid til det, er det også en god idé at tale med dit barn om den fagbog eller historie, som er blevet læst. Tal om tekstens indhold, forklar svære ord, tal om hvad forfatteren mon vil have, at man skal tænke over, når man har læst teksten. I kan også sammen overveje, hvad man kan lære af teksten.

Læsning og skrivning går hånd i hånd
Når man skriver meget, bliver man samtidig en bedre læser.

Ved at skrive udvikler børnene deres ordforråd og bliver opmærksomme på ordenes lyde og teksternes opbygning. Dette hjælper dem, når de læser. Derfor bør man også som forælder opfordre til skrivning. Det kan være en god idé at veksle mellem læsning og skrivning, sådan at de 15-20 minutters læsning jævnligt skiftes ud med skrivning.

Der findes mange muligheder for at skrive på frilæsning. Alle opgaver og tekster kan dit barn gemme på "Mine sider." Dit barn kan på mange måder skrive om en tekst, som det har læst. Som forælder er det en god idé at læse det, dit barn har skrevet - det giver skrivningen mere værdi.

Herunder ses forskellige opgaver på frilæsning, hvor der kan arbejdes med skrivning:

  • Boganmeldelser - de findes til både fag- og skønlitteratur
  • Skriv et resumé
  • Skriv en ny slutning på historien
  • Skriv hvad der gik forud for historien
  • Skriv om en person i historien
  • Læselog - her kan der skrives om spørgsmål og tanker til teksten
  • Skriv hvad du vil - her kan der skrives løs om det, der optager barnet. Der kan også skrives en historie eller noget helt andet

Alle de omtalte opgaver findes under opgaver til skønlitteratur, undtagen læselog og den faglige boganmeldelse, der skal findes under opgaver til faglitteratur.

Læseudvikling

Læsning = afkodning x læseforståelse

For at man kan tale om læsning, skal barnet kunne både kunne afkode og forstå teksten.
At afkode vil sige, at barnet forstår, at tegnene på papiret er bogstaver, og at bogstaverne har navne og lyde, der kan sættes sammen til ord. Men afkodning har ingen værdi i sig selv. Man kan nemlig først tale om læsning, når barnet samtidig forstår det, som det afkoder.

0. og 1. klasse
I 0. og 1. klasse er bogstavindlæring og afkodning i centrum, når det gælder læsning. Det betyder, at der er stor fokus på lyde og læsning af meget enkle tekster, der som regel ikke har så meget indhold.

Som forælder er det derfor godt at læse historier højt for dit barn og tale om historiernes indhold. Det er med til udvikle barnets forståelse af mere kompliceredetekster, ord og historier, hvilket ikke trænes ret meget i de typiske små læs-let tekster.

2. og 3. klasse
I løbet af 2. klasse kommer afkodningen på plads hos de fleste, og den sker efterhånden automatisk. Det betyder, at de fleste børn kan læse lidt længere tekster med mere indhold i. I denne periode er det vigtigt, at barnet læser mange små, lette bøger, der passer præcis til barnets læseniveau.

Når barnet har øvet så meget, at han eller hun afkoder ”automatisk”, kan man begynde at træne læsehastighed. Det er som regel i løbet af 3. klasse. Hastighedstræning skal ligesom den almindelige læsetræning foregå i bøger, der passer til elevens læseniveau.
Som forælder kan du hjælpe med at træne hastigheden ved, at I aftaler, at barnet skal læse så hurtigt som muligt i f.eks. fem minutter. Det er en god idé, at barnet hele tiden dækker den del, af teksten, som det har læst med et stykke papiret. Papiret skal så hele tiden køres ned over teksten, oppefra og ned, efterhånden som barnet læser.

Selvom mange børn i løbet af 2. og 3. klasse bliver gode læsere, så er det stadig en god idé at læse højt. Ved højtlæsning kan barnet høre historier, der er for svære at læse selv. Sådanne bøger og efterfølgende fælles samtaler om indholdet styrker barnets læseforståelse.

4.-6. klasse
Man må endelig ikke stoppe den daglige læsetræning, selvom afkodningen er på plads. På mellemtrinnet skal eleverne fortsat læse hver dag. Det er vigtigt, at man som forælder bakker op om den daglige læsetræning. Dette kan måske synes unødvendigt, da børnene jo nu HAR lært at læse, men den daglige læsetræning udvikler både læsehastigheden, genrebevidsthed, ordkendskab og læseforståelse.

Især mange drenge stopper med at læse frivilligt, når de kommer på mellemtrinnet. På frilæsning prøver vi at imødekomme dette med masser af skønlitteratur i mange forskellige genrer, og ikke mindst nye faglige artikler hver uge, hvor børnene selv kan foreslå emner og derefter stemme om, hvilke emner, der skal skrives om. Vi udgiver altså bøger om det, der interesserer vores brugere.

Ved for langsom læsehastighed kan dit barn få problemer med forståelsen og problemer med at klare læsebyrden senere i uddannelsesforløbet. Derfor kan du som forælder hjælpe dit barn på vej mod et højere læseniveau, hvis du bakker op, interesserer dig for, hvad der læses og diskuterer teksterne med dit barn.

Som forælder kan du hjælpe med at træne hastigheden ved at opfordre til små ”hastighedsøvelser”, hvor barnet skal læse så hurtigt som muligt i bestemte intervaller. Det er en god idé at dække den læste tekst undervejs med et læsekort. Et læsekort er et stykke papir, der hele tiden køres ned over teksten, oppefra og ned, efterhånden som barnet læser.

Idé til hastighedsøvelse, 15 minutter – gerne et par gange om ugen:

  • Opvarmning: Læs i almindeligt tempo i 5 minutter
  • Almindeligt løb: Læs i hurtigt tempo i 7 minutter
  • Spurt i mål: Læs så hurtigt som muligt i 3 minutter – barnet skal presse sig selv ved at bevæge kortet hurtigere ned over teksten

 

God fornøjelse med læsetræningen!

Læs i ferien

Dit barn skal læse hver dag – også i ferierne!

Vidste du, at det tager 5000 timer at opbygge en læsekompetence?
Det betyder, at fra 0.-9. klasse skal dit barn læse mere end en time dagligt!
Hvis dit barn skal blive en god læser, skal der altså både læses i fritiden og ferierne.

Er man en god læser, bliver man bedre i alle fag,
og man bliver gladere for at gå i skole.


Tag 1200 bøger med på din ferie

Med frilæsning.dk har dit barn adgang til et af Danmarks største
online skolebiblioteker – også i ferierne!
Flere af vor tids populære børnebogsforfattere har skrevet historier kun til
frilæsning.dk. Så smut ind og få en på læseopleveren med alt fra gys til
fantasy, krimier, eventyr mm.
Er I mere til viden om fodbold, ballet, krige, idoler,rummet, præsidenter,
lande eller dyr? Så finder I det også i vores enorme fagbibliotek.
Som noget helt unikt, er det børnene, der er med til at bestemme,
hvad vi skal skrive om.

Vi vil så gerne bidrage til læseglæde og læselyst.. .
Så tag frilæsning.dk med på ferien og læs af lyst.

Rigtig dejlig ferie – og god læselyst!


Download frit pdf info om ferielæsning her