Nathja Bruhn _

Jeg har altid været helt vild med bøger.

Da jeg var lille, var det bedste, jeg vidste, når min mor læste højt for mig. Men det var jo ikke altid, at de voksne havde tid til at læse for mig. Så jeg kunne jeg ikke vente med at komme i skole. Jeg ville nemlig selv lære at læse!  

Da jeg havde gået i skole i en uge, kom jeg trist hjem. Jeg havde fundet ud af, at det ville tage lang tid at lære at læse. Jeg skulle også træne meget. Jeg havde troet, at en uge i skole var nok, og så ville jeg kunne læse. Men jeg måtte altså være tålmodig. Så gik jeg i gang med at tegne og skrive mine egne historier. Jeg havde altid en idé til en historien, og jeg elskede at skrive lange stile i skolen.

I dag er jeg lærer. Jeg arbejder på en lille skole. Her lærer jeg børn at læse, at skrive gode historier og at forstå tekster. 

Jeg har også en datter. Vi elsker at være på biblioteket. Vi låner bøger, og vi læser altid sammen, inden hun skal sove. Man skal jo huske at læse 20 minutter om dagen. Det ved du nok fra din lærer.

Nathja Bruhn _

Jeg har altid været helt vild med bøger og gode historier. 

Da jeg var lille, og endnu ikke selv kunne læse, var det bedste, jeg vidste, at få læst højt af en god bog. Men desværre var det jo ikke altid, at de voksne havde tid til at læse højt for mig. Derfor kunne jeg næsten ikke vente med at komme i skole, så jeg kunne lære at læse selv.

Da jeg havde gået i skole i en uge, kom jeg trist og skuffet hjem. Ingen havde fortalt mig, at det ville tage lang tid og hård træning at lære at læse. Jeg havde bestemt forestillet mig, at en uge i skole var nok, og så ville jeg kunne læse. Men jeg måtte altså væbne mig med tålmodighed, og i mellemtiden gik jeg i gang med at tegne og skrive mine egne historier. Jeg havde altid en god historie inden i mig, og jeg elskede at skrive lange stile i skolen.

I dag er jeg lærer. Jeg arbejder på en lille skole, hvor jeg blandt andet lærer børn at læse, at skrive gode historier og at forstå tekster.

Jeg har også en datter. Vi elsker at være på biblioteket og låne bøger, og vi læser altid sammen om aftenen, inden hun skal sove. Man skal jo huske at læse 20 minutter om dagen. Det ved du nok fra din dansklærer.