Michael Kamp _

Jeg var 17 år, da jeg skrev min første roman.

Jeg sad en sen aften og så ”Mad Max 3: Beyond Thunderdome”.

Den gjorde et stort indtryk på mig. Jeg ved ikke om det var gruppen af børn i en verden efter Dommedag eller de rå læderting og vilde mand-til-mand kampe. I al fald var jeg helt solgt.

Efter filmen gik jeg op på mit værelse og satte musik på. Til lyden af Metallicas ”Fade to Black” satte jeg mig ned ved computeren og gik i gang med at skrive min første roman.

Jeg turde ikke stoppe igen. Jeg var bange for ikke at kunne skrive videre, hvis jeg ikke kom godt igang. Jeg endte med at skrive det meste af natten og havde 4 A4-sider klar, da jeg gik død.

Historien var kommet godt i gang og i løbet af det næste halve år blev jeg færdig med min første roman. Det var en historie, som handlede om verden efter Dommedag. Den blev dog aldrig trykt. Men der er stor forskel på ikke at have skrevet en roman og have prøvet det før. Så gik jeg i gang med det næste projekt. En forfatter var ved at blive klækket.

Der gik over 10 år, før jeg fik min debut med første bind i Bobs Saga.

Siden da har jeg udgivet 15 romaner og én tegneserie, både til børn og voksne. Gys, science fiction, fantasy – jeg skriver i alle de fantastiske genrer og får næsten altid noget med død og ødelæggelse med.

Jeg har vundet tre litteraturpriser, udgivet noveller på engelsk og skrevet historien til et computerspil.

Og det hele startede med en film og en sang.

Du skal aldrig give op.

Michael

Michael Kamp _

Jeg var 17 år, da jeg skrev min første roman.

Indtil da havde jeg skrevet et par noveller, men ikke prøvet at skrive en lang tekst endnu.

Jeg sad en sen aften og så ”Mad Max 3: Beyond Thunderdome” (firserne var en fantastisk periode for film) og den gjorde et stort indtryk på den unge Michael. Jeg ved ikke om det var gruppen af børn strandet i en apokalyptisk verden eller hele det barske setup med lædermasker, nittelæderskridtbind og gladiatorkampe. I al fald var jeg helt solgt.

Efter filmen gik jeg op på mit værelse og tændte for musikanlægget. Til lyden af Metallicas ”Fade to Black” satte jeg mig ned ved computeren (en Amiga 500) og begyndte at skrive min første roman.

Jeg turde ikke stoppe igen, da jeg var bange for ikke at kunne skrive videre, hvis jeg ikke kom godt igang. Jeg endte med at skrive det meste af natten og havde 4 A4-sider klar, da jeg gik død. Ganske godt klaret, også efter den standard, jeg har i dag.

Historien var kommet godt i gang og i løbet af det næste halve år blev jeg færdig med min første roman. Det var en postapokalyptisk historie, der aldrig udkom. Men der er stor forskel på ikke at have skrevet en roman og have været igennem forløbet før. Da det ikke blev antaget, gik jeg i gang med det næste projekt. En forfatter var ved at blive klækket.

Der gik over 10 år, før jeg fik min debut med første bind i Bobs Saga.

Siden da har jeg udgivet 15 romaner og én tegneserie, både til børn og voksne. Gys, science fiction, fantasy – jeg skriver i alle de fantastiske genrer og får næsten altid morbide ting med i mine tekster.

Jeg har vundet tre litteraturpriser, udgivet noveller på engelsk og skrevet historien til et computerspil.

Og det hele startede med en film og en sang.

Du skal aldrig give op.

Michael

Forfatter

Michael Kamp_

Jeg var 17 år, da jeg skrev min første roman.

Indtil da havde jeg skrevet et par noveller, men ikke prøvet at skrive en lang tekst endnu.

Læs mere på lix 24»Læs mere på lix 30»

Skønlitteratur