Trine Bundsgaard _
Jeg har altid elsket at høre historier. Min mor er god til at læse højt. Hun læste tit højt, da jeg var barn. En gang læste hun Brødrene Løvehjerte.

Jeg vil kende mig selv i historien
Jeg har altid elsket at høre historier.
Min mor er god til at læse højt.
Hun læste tit højt, da jeg var barn.
En gang læste hun Brødrene Løvehjerte.
Og hun græd. Det forstod jeg ikke.
Senere læste jeg den selv.
Og så græd jeg også.
Jeg læser og skriver meget.
Alle mulige historier.

Både for mine børn og for mig selv.
Jeg vil helst kunne kende mig selv i en historie.
Drager og rum-skibe er kedelige.
Men jeg har lige skrevet en bog om trolde.
Det troede jeg slet ikke, at jeg kunne.
Men jeg skriver mest om almindelige børn.
Eller det er faktisk ikke sandt.
For helt almindelig børn findes vist ikke.
Alle børn har deres helt egne tanker og fantasier. 
De kan ændre verden. Gøre den sjovere.
Og mere spændende. Ligesom historier kan.
Læs mere om mig på www.trine.bundsgaard.net.
Jeg har skrevet en bog,
som hedder Rune Ole fra Akeleje-vej.

Han har sin egen hjemme-side.
Her kan man spille spil,
læse om Rune Ole og selv skrive en historie:
www.runeole.dk

Trine Bundsgaard _

Lige så længe jeg kan huske, har jeg elsket at høre historier. Min mor har verdens bedste højtlæserstemme, og hun læste mange bøger højt for mig.

Jeg vil kende mig selv i historien
Lige så længe jeg kan huske, har jeg elsket at
høre historier.
Min mor har verdens bedste højtlæserstemme,
og hun læste mange bøger højt for mig.
Jeg kan huske, at min mor græd, da hun læste
Brødrene Løvehjerte højt for mig. Jeg forstod
ikke helt hvorfor. Det gik til gengæld op for mig,
da jeg nogle år senere læste den selv - og græd
til jeg havde ondt i halsen.

Siden har jeg læst og skrevet en masse og forelsket mig i alt dét, sproget
kan. Jeg læser mange historier og forskellig slags litteratur - både for mig
selv og for mine børn - men jeg bliver mest grebet, hvis jeg kan kende mig
selv i historien - på en eller anden måde. Hvis der kun er troldmænd og
drager eller alt for mange rumskibe, begynder jeg at kede mig. Men jeg
har faktisk lige skrevet en bog om trolde. Det troede jeg slet ikke, at jeg
kunne.
Ellers skriver jeg mest om helt almindelige børn. Faktisk er det ikke helt
sandt. For jeg tror ikke, at der findes almindelige børn. Alle børn har skøre
og mærkelige fantasier og tanker, som er deres helt egne. Og som nogle
gange kan ændre verden omkring dem. Gøre den sjovere og mere spændende.
Ligesom historier kan.  

Læs mere om mig på www.trine.bundsgaard.net.
Jeg har skrevet en bog, som hedder Rune Ole fra Akelejevej. Han har
sin egen hjemmeside, hvor man kan spille spil, læse en ny historie om
Rune Ole og selv skrive en historie: www.runeole.dk