Marianne Lapp _
Marianne Lapp skriver artikler på frilaesning.dk

Jeg er født i 1970.
Jeg har 2 brødre.
De er meget ældre end mig.
Da jeg var barn, kunne jeg godt lide at tegne.
Eller lege med Lego og dukke-hus.
Jeg læste også bøger.
Og Anders And.

Jeg var med i en ”hemmelig klub”.
Vi skrev breve med koder.
Det tog lang tid at skrive.
Det tog også lang tid at læse.

Da jeg var 12 år, skrev jeg mange historier.
Jeg kunne godt lide dansk og matematik.
I gymnasiet spillede jeg tit teater.
Jeg har også skrevet teater-stykker.

Nu er jeg blevet ingeniør.
Jeg har lavet mange kemi-forsøg.
Det kunne lugte grimt.

Jeg tester også programmer til computere.
Ser om de virker, som de skal.
Og så skriver jeg, hvordan man skal bruge dem.

Jeg har prøvet noget vildt:
En dag skulle jeg op i toppen af en høj skorsten.
Den var 115 meter høj.
Vi kørte op med elevator.
På toppen skulle jeg ud gennem en luge.
Man kunne se ud over hele byen.
Jeg holdt godt fast i et gelænder.
Det blæste rigtig meget.
Og det sugede i maven.
Men jeg kom godt ned igen.

Jeg kan lide at skrive historier.
Jeg kan også lide at danse og gå i bjerge.
Det højeste bjerg,
jeg har gået på er 5.500 meter højt.
Det er ikke let at få luft,
når man er så højt oppe.
Til hver-dag nøjes jeg med at gå en tur
her på Møn, hvor jeg bor.

 

Marianne Lapp _

Marianne Lapp er ingenør, og så elsker hun at danse, vandre i høje bjerge og ikke mindst skrive historier og fagtekster.

Om Marianne Lapp
Jeg er født i 1970 og er den yngste af tre børn.
Mine to storebrødre er 7 og 9 år ældre end mig.
De ville helst spille fodbold.
Derfor kunne jeg få deres legetøj.
Som barn kunne jeg godt lide at tegne
og lege med Lego og dukkehus.
Jeg læste også bøger og Anders And.

Vi var en flok, som havde en hemmelig klub.
Vi skrev breve til hinanden med kodeskrift,
lige som spioner.
Brevene tog både lang tid at skrive og at læse.
Da jeg var 12 år, begyndte jeg at digte historier.

I gymnasiet var jeg med til at spille teater.
Det var skægt.
Som voksen har jeg været med til at skrive små teaterstykker.
I skolen kunne jeg godt lide matematik og dansk,
så jeg valgte at blive ingeniør.
Jeg har boet i København halvdelen af mit liv.
I 2009 flyttede jeg til Møn med min mand.
Vi har en gammel gård og to hunkatte, der hedder Sif og Freja.

Som ingeniør har jeg lavet kemiforsøg.
Det foregik i et laboratorium. Der kunne lugte fælt.
Jeg har også afprøvet programmer til computere.
Jeg skulle finde fejl i dem.
Og bagefter har jeg skrevet en bog,
som forklarer, hvordan programmet virker.
Desuden har jeg hjulpet folk, så de ikke bliver syge på jobbet.
For eksempel er det ikke rart at få ondt i ryggen.

Som ingeniør har jeg oplevet noget vildt.
Jeg var oppe i toppen af en 115 meter høj skorsten.
Det var på H. C. Ørstedsværket i København.
Værket laver el og varme af naturgas.
Man kører op til toppen via en lille elevator inde i bygningen.
Ved siden af elevatoren løber røret med den varme røg.

Øverst i skorstenen skulle jeg kravle ud af en smal luge.
Man kunne gå hele vejen rundt, som på et fyrtårn.
Fra skorstenen kunne man se langt ud over byen.
Bilerne på vejene så små ud.
Jeg holdt godt fast i rækværket.
Alligevel kriblede det i maven. Det blæste, og der var langt ned!
 
Jeg holder af at fortælle noget, som er fri fantasi.
Jeg kan også lide at skrive om verden, historie eller tekniske ting.
Eller om noget, jeg har oplevet på en rejse.
Ud over at skrive kan jeg lide at danse og vandre.
Det højeste bjerg, jeg har vandret på, er 5500 meter højt.
Det ligger i Nepal og hedder Kala Patthar.

Navnet betyder den sorte klippe. Landskabet er barsk og øde.
Der er ingen veje.
Jeg blev meget forpustet og kunne kun tage små skridt ad gangen.
Når man er så højt oppe, er der nemlig ikke nær så meget ilt i luften,
som vi er vant til.
Hele tiden gisper man for at få mere luft ned i lungerne.
Fra bjerget kunne jeg se Mount Everest – verdens højeste top.
Et vældig flot syn, jeg aldrig vil glemme.
Kun rigtige bjergbestigere kommer derop.
Det er både farligt og svært.
I Nepal kunne jeg godt have brugt en elevator!
Til daglig er jeg helt tilfreds med at gå en tur
og kigge på markerne og på Østersøen.