Bent Melchior _
Jeg var 10 år gammel, da anden verdenskrig brød ud i 1939.

Jeg var 10 år gammel,
da anden verdenskrig brød ud i 1939.

I dag er jeg 77 år.
Jeg har været gift med Lilian i over 55 år.
Vi har 4 sønner, der alle er gift.
Og 12 børnebørn.
Jeg er oldefar til 6 oldebørn.
Snart kommer der 3 mere.
Så der er mange fødselsdage at huske på.

Det klarer Lilian som regel.
De fleste bor i udlandet.
Men vi har god kontakt til dem alle sammen.
Det er blevet lettere at kommunikere,
end det var, da jeg var barn.

Som voksen var jeg først lærer.
Min mor syntes,
at jeg var en meget god lærer.
Alligevel begyndte jeg på et nyt studium,
da jeg var 29.
Jeg skulle være rabbiner.
En rabbiner er en jødisk præst.
Min far var Danmarks over-rabbiner.
Det er en slags jødisk biskop.

Da jeg var 34, bestod jeg min eksamen.
Så blev jeg ansat som hjælper til min far.
Han døde i 1969.
Så valgte de danske jøder mig til ny over-rabbiner.
Det arbejde havde jeg indtil 1996.

Jeg er stadig optaget af,
hvordan andre har det.
Jeg synes, at man skal hjælpe
så godt, man kan.
Nogle gange kan man hjælpe
bare ved at lytte til folk.
Jeg holder mange taler og foredrag.
Jeg skriver artikler og bøger.
Og jeg har oversat mange tekster fra hebraisk til dansk.

Jeg har været med til at lede mange foreninger.
I Danmark og ude i verden.
Så jeg har også rejst meget.
Og mødt mange mennesker.
Det har været spændende.

Jeg er glad for sport, især fodbold.
Engang spillede jeg selv.
Nu ser jeg sport i TV!

Når man har levet længe,
så kan man huske mange ting.
For 10 år siden skrev jeg en bog om mit liv.
Den hedder ”Så vælg da livet”.
Jeg måtte flygte hjemmefra, da jeg var 14.

Og jeg kom i krig, da jeg var 18.
Så jeg har god grund til at sætte pris på livet.

Bent Melchior _

Jeg var 10 år gammel, da anden verdenskrig brød ud i 1939. Da havde jeg en farmor og en morfar. Morfar boede i Palæstina, og jeg havde meget lidt kontakt med ham. Farmor boede i København.

Jeg var 10 år gammel, da anden verdenskrig
brød ud i 1939. Da havde jeg en farmor og en
morfar. Morfar boede i Palæstina, og jeg havde
meget lidt kontakt med ham. Farmor boede i
København. Jeg syntes, at hun var meget gammel.
Hun døde 3 år senere. Oldeforældre var ikke noget,
jeg kendte til. Derfor synes jeg, at det er helt utroligt,
at jeg er blevet oldefar til 6 oldebørn, og snart kommer
der 3 mere. Jeg er nu 77 år gammel og har været gift
med Lilian i mere end 55 år.

Vi har 4 sønner, der alle er gift, og 12 børnebørn.
5 af dem er gift, så der er mange fødselsdage
at huske på. Det klarer Lilian som regel.
Selvom de fleste bor i udlandet, så har vi god
kontakt til dem alle sammen. Det er blevet lettere
at kommunikere, end det var, da jeg var barn.

Som voksen var jeg først lærer. Min mor syntes, at jeg
var en meget god lærer. Alligevel begyndte jeg på et nyt
studium, da jeg var 29. Jeg flyttede med familien til
London for at blive rabbiner. Rabbiner er en jødisk
præst. Min far var Danmarks overrabbiner, det vil sige
en slags jødisk biskop. Da jeg var 34, bestod jeg min
eksamen og blev ansat som hjælper til min far.

Da han døde i 1969, valgte de danske jøder mig til
overrabbiner for Danmark. Jeg trak mig tilbage fra
det arbejde i 1996.

Jeg fortsætter med at interessere mig for andre
mennesker både her i landet og ude i verden. Jeg synes,
at man skal hjælpe, så godt man kan. Nogle gange kan
man hjælpe ved bare at give sig tid til at lytte til folk.
Jeg holder stadigvæk mange taler og foredrag, jeg
skriver artikler og bøger, og jeg har oversat mange
tekster fra hebraisk til dansk, blandt andet "De fem
Mosebøger". Jeg har været med til at lede mange foreninger
og fonde både i Danmark og ude i verden. Det har bragt
mig rundt til mange lande, hvor jeg har hilst på mange
mennesker, en del ukendte og en del kendte. Det synes
jeg har været spændende.

Jeg har altid interesseret mig for sport, især for fodbold.
Det er længe siden, at jeg selv løb omkring med en bold,
så nu dyrker jeg min interesse for sport foran TV skærmen.

Når man har levet længe, så kan man huske mange ting.
For 10 år siden skrev jeg en bog med mine erindringer.
Den hedder ”Så vælg da livet”. I betragtning af, at jeg
måtte flygte hjemmefra, da jeg var 14, og kom i krig,
da jeg var 18, så har jeg god grund til at sætte pris på livet.

Forfatter

Bent Melchior_

Jeg var 10 år gammel, da anden verdenskrig brød ud i 1939. Da havde jeg en farmor og en morfar. Morfar boede i Palæstina, og jeg havde meget lidt kontakt med ham. Farmor boede i København.

Læs mere på lix 18»Læs mere på lix 24»

Skønlitteratur